198 / 271
Blegdamshospitalet som hospital fo r epidemiske sygdomme.
I
1954
b le v d e r i væ rk e t
Blegdamshospitalet i8 jc)
—
5. november —
i
$)54 a f Steffen L invald
g iv e t en red e
gø relse fo r ho sp italets h isto rie i dets fø rste
75
år, o g d ette væ rk in d e h o ld e r en fo rte g
nelse o v er d en v id en sk ab elig e litte ra tu r, som v ar u d g å et fra ho sp italet. D e r vil d e rfo r
ikk e h er væ re an led n in g til at fo retag e en m ere om fa tten d e g e n n em g a n g a f disse om
råder. K u n et p ar h o v e d lin ier skal træ kk es op.
F ø rste b y g n in g se ta p e v a r a fslu ttet
1884
, da de o p rin d elig e p lan er fo r h o sp itale t
v a r g en n em fø rt. D e r v a r plads til
180
p atie n te r, o g i tilfæ lde a f ep id em ier k u n n e d er
skaffes plads til yd erlig ere
148
i
4
D o ck ersk e filttelte. Med v irk n in g fra
1
. janu ar
1884
n ed lagd es K om m u n e ho sp italets epidem iske afd eling , o g de alm ind elig st fo re
k om m en d e sm itsom m e sy gd om m e h env istes h erefter til b eh a n d lin g på B legd am s
h o sp italet. D o g skulle ev en tue lle tilfæ lde a f ko lera, k o p p e r, ex an th em atisk ty fu s o g
d y se n teri beh and les på Ø resu n d sh o sp italet.
B legdam sho sp italets p atien ttal h avd e i b y g g e p e rio d e n væ re t b esk ed en t, m en n u
steg det. E n ræ kk e ep idem ier viste b y sty re t, at h o sp itale t v ar fo r lille. Man b ru g te
Ø resu n d sh o sp italet som h jæ lpeho sp ital. Men u d v id elser b lev n ø dv en d ig e.
U dv id elsen
1888 -9 1
om fatted e en p a tie n tb y g n in g m ed
78
seng ep lad ser, k ed elhu s,
fu n k tio næ rb o lig o g
4
sm å syg eplejersk ebo lig er. U dv id elsen
1899
g av
3
ny e syg e-
b y g n in g e r o g en desin fek tion san stalt, o g i
1901
fik h o sp itale t kapel, lighu s o g
fu n k tio næ rb o lig .
In d til h en im o d slu tn in g en a f fo rrig e å rh u n d re d e v ar et e p id em isyg eh u s’ fo rn em ste
o p gave at isolere de syge o g pleje dem , m en n o g e n eg en tlig b eh an d lin g v ar m an ikk e
i stand til at give. D e re fte r b e g y n d e r m an at arbejde m ed serum , h v o r d ette k u n n e
b ru g es (isæ r m o d d ifteri), m en i m ang e tilfæ lde v ar b e h an d lin g en stad ig k u n iso la
tio n , sengeleje o g alm ind elig pleje, h v o rtil k om in d g rib e n o v er fo r fø lg e sy g d om m e
(f. eks. ørelid elser efter sk arlag en sfeber). F ra m id ten a f
30
’rn e g av su lfon am id ern e
o g fra m id ten a f
40
’rn e penicillinet læ gerne h elt and re m u ligh ed er, o g fra da a f h ar
de ep idem iske sy gd om m e væ ret på h a stig t tilb ag etog .
E n farlig sm itsom sy g d om v ar d o g e n d n u tilb ag e. D e t v ar b ø rn elamm elsen . H elt op
i
50
’ern e skab te d en sto re p ro b lem er. H o sp italets strålende ind sats u n d e r d en sto re
po lio ep id em i
1952—53
er sk ild ret i det fo ran næ v n te væ rk . N u synes po lio v accin atio n ern e
(fra april
1955
) som b e k e n d t at have red u cere t ho sp italets b y rd e r i så h enseende.
I d ag m o d ta g e r B legd am sho sp italet p a tie n ter m ed sm itsomm e sy gd om m e fra hele
d et sto rk ø b e n h a v n sk e om råd e og k an d o g - b o rts e t fra e k strao rd inæ re situ a tio n e r -
k lare sig m ed ca.
120
senge til d ette form ål, m od
500-600
(om v in teren ) fo r b lo t en
snes år siden.
1 9 6