216 / 271
tio n stid b e ty d e lig t, o g fra
1905
stilledes p ro s e k to r løn n in g sm æ ssig t på linie m ed
ov erlæ g erne. In d til
1887
h av d e p ro s e k to r ing en and en hjæ lp end en sek tio n stjen er
(se k tio n sk a rl); d erefter fik h an en lægeassistent o g senere y d erlig ere assistance. I
1903
b le v in stitu tte ts lok aler u d v id e t, id e t m an n u fik en stø rre sek tio n sstu e, fo rsk el
lige la b o ra to rie r, d y restald , a fk ø le t lig rum m .v .
E n m o d e rn isering a f lok alern e fan d t sted i
19 3 3
. M en m edens de øgede k ra v fra
k lin ikk erne s side til p ato lo g isk -an atom isk service (specielt væ v s- o g celled iagno stik
a f fo rskellig art) and etsted s er resu lte re t i b y g n in g a f m o d ern e p ato lo g isk e in s titu tte r,
er K om m u n e ho sp italets p ato lo g isk e in s titu t - landets æ ldste - en d n u ikk e k om m e t
m ed i d enn e u d v ik lin g .
Prosektorstillingen var tidligere en gennemgangsstilling til et overlægeembede
eller et professorat, o g patologisk anatomi opfattedes som et bifag til klinikken. Fra
1933
har patologisk anatomi været et selvstændigt specialfag på linie med alle de
øvrige, initiativet hertil udgik fra Kommunehospitalet.
A rb ejd ets om fang h a r væ re t stæ rk t stig ende.
1 9
13
2,2
fo reto g es g e n n em sn itlig
849
sek tio n er p r. år,
1959
fo retog es
1 3 3 2
.
1 9 1 3 - 2 2
fo retog es g e n n em sn itlig p r. år
899
m ik ro sk op isk e u n de rsøg elser til b ru g fo r d iagno ser v ed rø re n d e p a tie n ter in d
lag t på de fo rsk ellig e k liniske afd eling er;
1959
v ar d et tilsv arend e tal
5 3 1 1
.
19 3 3 - 4 2
fo reto g es g en n em sn itlig
285
m ik ro sk op isk e u n d e rsøg elser p r. år til su p p lerin g a f
sek tion sfund en e,
19 5 3 -60
fo retog es g enn em sn itlig
456
p r. år (b e reg n et p r. sek tio n s
num m er, ikk e efter væ v sp rø v ern es an tal). E n dv id ere h a r in s titu tte t fo retag e t b a k te
rio log isk e u n d e rsøg elser, in d til disse i
1948
o v e rg ik til Statens se rum in stitu t (
1 9 1 3 - 2 2
g en n em sn itlig
12 30
u n de rsøg elser p r. år,
19 4 3 -4 7
genn em sn itlig
2569
p r. år). R esisten s
b estemm elser h ar væ re t fo re tag et siden
1952
fo r K om m u n e ho sp italet o g en ræ kk e
a f de m in d re k omm un ale h o sp italer (
19 5 3 -60
g enn em sn itlig
4491
u n d e rsøg elser p r. år).
In s titu tte t h ar v aretag et sek tion er o g m ik ro sk op isk e u n d e rsøg elser fo r an d re k om
m unale ho sp italer, ind til disse su ccessivt fik selvstæ nd ig p ro se k tu r, n em lig S u n d b y
ho sp ital
1935
sam t N ø rre ho sp ital o g D e gam les By (fra
1939
)
19 4 3
; en d v id ere Ø re
sund sh o sp italet - im ellem to p ro sek to ran sæ ttelse r -
1940
-
48
. B legd am sho sp italet er
p å lignende m åde b lev et b etje n t fo r sek tion ern es v ed k om m e nd e
1959
-
62
, h v o re fte r
den p ato lo g isk -an atom isk e service h er o v e rg ik til R ig shosp italet.
In stitu tte ts person ale er i tiden s løb b le v e t en del u d v id et. D e t b e sto d i
196 1
fo r
u d e n a f p ro se k to r a f en assisterende overlæ ge, to reservelæ ger, en læ g eassisten t m . fl.
In s titu tte t h ar g enn em årene m edd elt de stu d erend e en om fa tten d e u n d e rv isn in g
i p ato lo g isk an atom i. In d til
1944
b etrag ted es k u rse rn e som p riv a te, og d eltag ern e e r
lagde en b esk ed en b e ta lin g ; d erefter op retted es u n iv ersite tslek to ra te r i faget (K om
2 1 4