220 / 271
I årene
1898 -1902
blev b ad ean staltern e b y g g e t om o g in d re tte t som en eg en tlig
m edicin sk b ad ean stalt. E n k o rt tid v ar A .
G r a m s t r u p
an sat som b aln e o lo g isk læge
m ed d et fo rm ål at in stru ere p erson alet. H an v ar u d d a n n e t i u d lan d et. B adem esteren
g av n u m assage både til ho sp italets p atie n ter o g til p u b lik um ud efra. I k v in d e a fd e
lin g en ansattes en b ad eb esty re rin d e , d er også h avd e g jo rt stu d ier i Sverige.
A llerede i
1870
h avd e ov erlæ ge F. V. R asm ussen,
5
. afdeling, frem fø rt ta n k e n om
at in d d rag e elek triciteten i b eh and ling en , m en d er v ar fo relø b ig ikk e k om m e t n o g e t
u d a f det. I
1883
fo rsø g te m an m ed elek trisk e b eh an d lin g er på
6
. afdeling , d o g u d e n at
v ind e forståelse hos pub likum . Men i
1904
bevilgedes et e le k trisk -te ra p e u tisk in s tru
m e n tarium til afdelingen, og d er b lev g iv et b eh an d lin g m ed T esla -stråler på rø n tg e n k li
n ikk en .
1906/07
anskaffedes en influenzm askine til
6
. afdeling, o g
1 9 1 1
an sattes en læge
på d enn e afdeling til at give elektriske beh and ling er. Men d ette vared e k u n et års tid.
I
1 9 1 2
b lev dr. m ed.
H a n s ] a n s e n
ansat som b ad e- og m assagelæ ge o g led er a f
d et n y o p re tte d e F y sio terap eu tisk in stitu t. D ette om fattede to u n d e rafd e lin g er, b a d e
an stalten og m assageb ehand ling en . D e t nye in stitu t m ø d te i b eg y nd elsen n o g e n m o d
vilje; enk elte a f overlæ g erne fo retrak at lade deres v o lo n tø re r give m assagen.
19 13
afløste H . P.
L u n d
H ans Jansen, d er b lev leder a f b ad e- o g m a ssag ek lin ikk en på
B ispebjerg ho sp ital. H an k ø b te
19 18
frk. F iirsts m assøseskole. I d en fø lg e nd e tid
skete d er b etyd elig e frem sk rid t ind en fo r fy sio terap ien , lig esom m assø sestanden s a n
seelse hø jnedes væ sentligt. M assageskolen fik i nogle år sine elever u d d a n n e t p å K om
m un eho sp italet, m en denne o rd n in g o p h ø rte et p ar år efter, at H . P. L u n d i
19 3 1
v ar
afgået ved døden.
D r. m ed.
A l f r e d L i n d a h l
v ar badelæge
1932
-
38
. I d enne p erio d e (
19 3 5
) h e n
lagdes fn atb eh and ling en , som siden
19 13
h avd e so rte ret u n d e r b ad ean sta lten , til h u d
afdelingen. A lfred L ind ah l efterfulgtes a f dr. med. Svend C lemm esen. D e n n e h avd e
i
1938
rejst spørgsm ålet om at få k n y tte t en sengeafdeling til m assage- o g b ad ek li
n ikk en , idet h an bl. a. henv iste til, at der n e top i disse år o p retted es tilsv aren d e afd e
lin g er i and re lande. D e t h ang samm en m ed, at b eh and ling en a f de rh eum a tisk e led-
og m u sk elsygdomm e v ar inde i en stæ rk u d v ik lin g , ligesom de sto re u d g ifte r til b e
h an d lin g o g inv alid eund erstø ttelse a f p atie n ter m ed disse ofte stæ rk t inv alid eren d e
sygdom m e h avd e sk ab t stø rre interesse fo r sagen. F o r at o p n å d en b ed st m u lig e b e
h an d lin g v ar d et n ø d v e n d ig t at arbejde samm en m ed en ræ kke m edicin ske specialer,
ligesom d et v ar øn sk elig t til en vis g rad at k u nn e følge den enkelte p a tie n t (p å samm e
m åde som tub erku lo sestation ern e fø lger deres p atie n ter). D e t v ar d e rfo r ø n sk elig t, om
visse p atie n ter k u nn e anb ringes på en fy siu rg isk sengeafdeling. Ved en såd an afdeling
k u nn e klin ikchefen til g av n for p atientern e ho lde sin person lig e erfa rin g frisk med
2 1 8