HOTEL D 'ANG L E T ER R E
Paa den modsatte Side af Torvet havde Hotellet faaet en ny
Genbo, det nye kongelige Teater, og i Anledning af den Forandring,
der var foregaaet med Torvets Udseende skrev Ugebladet „Punsch"
den 8de Juli:
Man har skaltet og valtet, indtil endelig
Kjøbenhavn nu er bleven helt ukjendelig,
Kongens Nytorv er ganske omkalfatred,
se blot hen til d’Angleterre og Theatret.
Og vor Hovedvagt, hvorpaa vi kunde stole,
dersom Fjenden fik i Sinde os at hole,
som en Tidsel af Jorden grumt man trak op,
med samt Abraham, Isak og saa Jakob.
Da Teatret indviedes den 15de Oktober, var hele Torvet i den
Anledning illumineret, og i Datidens Aviser fremhæves den heldige
Virkning, som Hotellets stærkt belyste Facade gjorde sammen med
Torvets øvrige illuminerede Bygninger.
Det gik nu med raske Skridt mod Fuldendelsen af Hotellet,
saa at det kunde holde sin højtidelige Aabningskomst, og den
Mand, der fremtidig skulde lede Driften af det store Hotel, var
forlængst udpeget dertil af Tietgen. Det var nemlig
Alexandre
Vincent
fra Selskabslokalerne paa Gammelholm, Københavns
fineste, fornemste og dygtigste Restauratør, der for den ikke helt
ringe aarlige Leje af 45,000 Rdlr. for selve Hotellet og 15,000
Rdlr. for Inventariet havde forpagtet Hôtel d’Angleterre af Bygge
selskabet.
Tietgen forstod altid at finde den rette Mand til den rette
Plads, og et bedre Valg kunde han ikke have truffet, thi Alexandre
Vincent var ubestridt Københavns Førstemand paa Resiaurant-
omraadet. Dertil kom, at han var en fuldt uddannet Fagmand,
kendte nøje til udenlandske Hotelforhold og vidste, hvorledes et
Førsteklasses Hotel skulde drives. Hans Optræden var baade
vindende, imposant og ærefrygtindgydende, saaledes, at han i høj
Grad egnede sig til at staa som Leder af det nye Hotel.
Vincent kunde i enhver Henseende udfylde sin nye Stilling paa
Hôtel d’Angleterre, om hvilket Tietgen udtalte paa en af de første
1 7 5 5
*
1925




