HOTEL D ’ANG L E T E R R E
Dermed havde Hotellet faaet sin første, højtidelige Indvielse af
selve Landets Konge, og Dagen efter samledes Byggeselskabets
Direktion med Repræsentanter for Byens Styrelse, Autoriteterne,
Pressen, Haandværkerne m. fl. til en udsøgt Festdinér. Denne
havde dog en fuldstændig privat Karakter, hvilket ogsaa blev
fremhævet i Dagspressen som Undskyldning til Bladenes Læsere
for, at der intet Referat blev givet af Festen. Det eneste, man
ved denne Lejlighed mente at kunne meddele, var, at Dinér’en
var splendid, Talerne udmærkede og at Taffelmusikken besørgedes
af Balduin Dahl med Orkester.
Nu stod Grams gamle Adelsgaard, den, som Gottfried Rau
80 Aar i Forvejen havde købt og omdannet til Hotel, som en anden
Fugl Fønix i al sin blændende Pragt paa den gamle Rede.
Det var ganske vist et nyt Hotel, fint og fornemt, dog den langt
overvejende Del af Murene fra den gamle Gaard var blevet be
varet, og fra denne bevaredes ogsaa Vaabenskjoldet fra tidligere
Dage, Slægten Grams Vaaben med de 3 Stjærner og den tiltagende
Maane.
Dette Vaabenskjold kom ogsaa til at indtage Hæderspladsen paa
det nye Hotels Frontespice som et Symbol paa, hvad Hotellet skulde
være: stadig i Tiltagende med de 3 funklende Ledestjerner for Ho
tellets fremtidige Trivsel.
Onsdag den 5te Maj 1875
aabnedes Hotel d’Angleterre for Pu
blikum, men hvem der har haft Æren af at være dets første Rej
sende, kan nu desværre ikke oplyses, da Hotellets Bøger og Arkiv-
blev ødelagt ved Hotellets Brand i 1915.
Paa Aabningsdagen begyndte ogsaa det daglige Table d’Hote,
som opretholdtes gennem mange Aar, men det Tidspunkt, paa
hvilket det da afholdtes, var langt tidligere end den nuværende
Dinér. Den Gang fandt det Sted Kl. 3 1
/ 2
hver Dag, og her præ
siderede altid Alexandre Vincent sammen med sin Hustru, Blanca
Vincent, født Berner. Naar den statelige Fru Vincent, der for
øvrigt ikke deltog i Hotellets Ledelse, traadte ind i Table d’Hote-
Salen for at indtage sin vante Plads ved det smagfuldt dækkede
Bord, rejste alle Gæsterne sig for at bevidne hende deres Ærbødig
hed, og ingen tog Plads, førend hun havde sat sig.
1755
*
1925
1
1 o




