HOTEL D 'ANG L E T E R R E
saa hun havde uden at ville det udslynget sin Slutningsreplik noget
vel teatralsk.
Optrinet vakte selvfølgelig almindelig og betydelig Opsigt, og
allerede Dagen efter fik Baron Magnus telegrafisk Ordre fra Berlin
om at indsende nærmere Forklaring om, hvad der var passeret den
paagældende Aften. Han udarbejdede ogsaa en længere Frem
stilling, som han forelagde Sarah Bernhardt, idet han bad hende
attestere dens Rigtighed, hvilket hun vægrede sig ved at gøre, da
hun erklærede hans Fremstilling for inkorrekt.
I sine i 1907 udkomne „Mémoires de Sarah Bernhardt" omtaler
hun meget udførligt Begivenheden, men meddeler intetsomhelst om,
at Baron Magnus skulde have opsøgt hende Dagen efter. Derimod
omtaler hun, at den herværende franske Oesandt, der forudsaa
Rækkevidden af Baronens Tale, anmodede hende om at give en
Korrigering af hendes Svar, saa at Følgerne ikke skulde blive altfor
ubehagelige for Baron Magnus, men da man ikke kunde blive enig
om Formen for en saadan Korrigering, blev den ikke til noget.
I Tidens Løb er dette 44 Aar gamle Optrin blevet meget stærkt
overdrevet og forsynet med den Tilsætning, at Sarah Bernhardt
skulde have anmodet Baron Magnus om at overlade sig hans Jern
kors fra den fransk-tyske Krig i 1870, hvilket Kors hun derefter
skulde have hæftet paa sit Bryst. Denne Variation har intetsomhelst
med Virkeligheden at gøre, thi hvad der passerede, var kun en
begejstret, mindre vel overvejet Tale for en fransk Kunstnerindes
Fødeland og et lidt for hastigt, uovervejet Svar derpaa. For Baron
Magnus resulterede Optrinet dog i, at den tyske Regering gav
ham Orlov fra Gesandtskabsposten, til hvilken han ikke senere
vendte tilbage.
Maaneden efter at Sarah Bernhardt havde forladt København,
husede Hôtel d’Angleterre indenfor sine Mure den berømte øster-
rigske Maler, Hans Makart, hvis Hustru i 1869 som Bertha Linda
havde henrykket Københavnerne, da hun som Solodanselinde i
den Kathie Lannerske Ballet havde optraadt paa Alhambra.
Det lakkede imidlertid mod Slutningen af Vincents Hersker
virksomhed i Hôtel d’Angleterre, thi han var blevet angrebet af den
Brightske Syge og maatte søge mod Syden, mod Middelhavet, hvor
1755
*
1925




