HOTEL D ’A N G L E T E R R E
skulde have bekvem Forbindelse med Omverdenen, lavede Bygge
selskabet resolut en interemistisk Træbro mod Grønnegade. I den
Anledning var Vittighedsbladet „Punsch" ondskabsfuld nok til at
skrive om den paagældende Bro, at den „er bygget fast paa Bun
den, men kan ved indtrædende Højvande forandres til en Flyde-
bro, og da den kun er indrettet for Fodgængere, maa Møbler og
andre svære Genstande transporteres paa Pramme, som Selskabet
vil anskaffe i den Anledning". Helt idylliske har Forholdene saa-
ledes ikke været i Ny Østergade den Gang.
Byen havde nu faaet det længe savnede Hotel, som i ingen
Henseender stod tilbage for Udlandets allerfineste, og blandt
Gæsterne i dets første Periode træffer vi paa fyrstelige Personer
som Shahen af Persien, Kejseren af Brazilien og Kejserprinsen,
Prins Napoléon, samt Kunstnere som Madame Trebelli og Ma
dame Kristina Nilsson-Rouzeaud, der alle boede i Hotellets Fyr
steværelser paa 1ste Sal.
Det var i September 1876, at Kristina Nilsson gæstede Køben
havn, hvor hun gav to Koncerter i Casino og en paa Folketeatret,
begge Steder for udsolgt Hus.
Mandag den 18de September fandt Koncerten Sted paa Folke
teatret, hvis Direktør var Robert Watt, og da Kristina Nilsson
efter endt Koncert kom ud af Teatrets Skuespillerindgang mod
Nørrevoldgade for at køre til Hôtel d’Angleterre, havde der her
samlet sig henved 200 unge Studenter, som havde aftalt at ville
mødes her for at følge hende hjem. Med et tordnende Hurra
modtoges hun af de unge Akademikere, der spændte Hestene
fra den ventende Karet og kørte hende til Hotellet, en Ære,
som i fordums Tider kun var blevet Thorvaldsen og Fru Heiberg
til Del. Da Toget svingede ind paa Torvet, havde der her for
samlet sig ca. 20,000 Mennesker, der modtog Kunstnerinden med
Jubelraab, og det var kun med Nød og Neppe, at det lykkedes
Vognen at slippe ind i Hotellet, hvis Port straks blev lukket for
at hindre Folk i at storme Hotellet.
Udenfor dette stod Folk ventende, hurraraabende og stirrede
op mod hendes festligt oplyste Værelser, og pludselig gik Døren op
til Altanværelset, mens Kristina Nilsson traadte ud paa den lille
1755 * 1925
1 12




