63 / 169
HOTEL D ’ANGLETERRE
Af Vurderingsforretningen fremgaar det, at Ejendommens Fa
cade er blevet oliemalet samt forsynet med runde Medailloner og
en muret Frise og Gesims under Taget.
Indvendig var der ikke sket væsentlige Forandringer med Und
tagelse af, at den store Festsal er blevet oppudset og har faaet
„8 forgyldte Lisener med forgyldte Kapitæler"; endvidere er der
over Dørene blevet anbragt Gesimser og Konsoller samt andre
forgyldte Sirater. Der var kommet 6 faste Spejle, 4 murede
Nicher med forgyldte „Skaberanger", Gesimser og Konsoller, og
i hver Niche var der anbragt en bronzeret Figur. I Midten var
der anbragt en Fordybning, i hvilken der fandtes en Orkester-
Forhøjning. Porten var blevet oppudset, ligeledes det over samme
anbragte Gramske Vaabenskjold, der stadig er blevet bibeholdt.
Stalden var blevet udvidet, saa at den nu havde Plads til 26
Heste og 6 Køer. Det lyder jo mærkeligt nutildags, at et Første
klasses Hotel paa Hovedstadens fornemste Torv skulde have haft
Koholderi, men der er neppe Grund til at antage, at Rau
&
Schmetzer foruden Hotel tillige skulde have drevet Brændevins
brænderi, selv om Brændevinsbrænding i Datiden var en stor og
udbredt Næringsvej, der gav god Indtægt. Snarere maa man an
tage, at Rau
&
Schmetzer har set deres Regning ved selv at holde
Køer for derved at kunne sikre Hotellet Tilførsel af Mælk, saa at
man ikke var afhængig af Amagerbønderne i saa Henseende.
I Hovedstaden svirrede det i Luften med Rygter om, at En
gelskmanden var ifærd med at tiltakle og udruste en stor Flaade,
men hvor denne skulde sendes hen, var der ingen, der vidste
Besked om. Der ymtedes jo nok om, at det var Meningen, at
Flaaden skulde gaa til København, men monstro det da vilde
gaa paa samme Maade som i 1801, eller hvad var det da, der
skulde ske?
Paa Sjælland var der ikke ret mange Tropper, thi Hæren med
Kronprinsen i Spidsen laa i Holsten, fordi Franskmændene og
Preusserne krigedes i Nærheden af den danske Grænse.
Af Erfaring vidste man, at ingen af disse to Nationer vilde
tage mindste Hensyn til et neutralt Land, men ganske rolig over
skride dettes Grænse, saafremt et saadant Skridt var overens
7755 *
1925