68 / 169
HOTEL D ’ANGLETERRE
*
mens Folk, bevæbnede med Økser, truede med at ville ødelægge
den øvrige Del af Byen, saafremt Flaaden blev udleveret, men disse
Uroligheder blev dæmpet i deres Udbrud ved den militære Magts
Mellemkomst. Kavalleriet patrouillerede i Gaderne, og Kronprin
sens Livkorps (o: Studenterne), der afløstes af Liniesoldaterne,
besatte i nogle Dage Hotellet, foran hvilket der var udsat en stærk
Vagt, ligesom Hovedvagten fik en Besætning af Artillerister til
Betjening af de derværende 3 Kanoner.
Hvordan det i denne Tid er gaaet Hotellets Gæster, ved man
ikke videre om, men det har vel neppe huset andre end dem af
Byens Borgere, som var blevet brandlidte ved Bombardementet.
Laurids Engelstoft omtaler i sine Dagbogsoptegnelser, at Kon
seilspræsident Kaas’ Hustru efter Bombardementet tyede til Raus
Hotel, hvor hun ogsaa fik et Værelse, men hun var neppe flyttet
derind, førend det tidligere omtalte Matrosopløb fandt Sted, og
hun flygtede da af Skræk bort fra Hotellet og fik Logis hos Løbel
i Hotel Royal.
At Bombardementet skulde have givet Anledning til, at Folk
lod deres Børn opkalde efter dette, lyder nu som en Fabel, men
ikke destomindre giver Byens Daabsprotokoller for 1807 Syn for
Sagn.
Af Kirkebøgerne fremgaar det nemlig, at i Holmens Kirke døb-
tes den 4de Oktober Drejersvend Gudmand Basse Lindholms Søn
med Navnene August Bombardinus, og i samme Kirke døbtes den
13de November Overkrigskommissær og Chef for Søetatens Bog
holderi P. R. C. Aagesens Datter med Navnene Bellona Bombar-
dine (mindre kunde ikke gøre det end at sammenstille Krigsgud
inden og Bombardementet). I Frue Kirke døbtes den 25de Ok
tober Fuldmægtig
j.
G. Behmanns Datter, der kom til at hedde
Hanne Juliane Bombardine, og i Trinitatis Kirke døbtes den 6te
December Gartner J. E. Heberts Søn med Navnene Bombardus
Ehrenfried. Det sidste Navn havde dog ingen Relation til Kapi-
tuleringen, thi det var et af Faderens Fornavne.
Efter Bombardementets Rædsler indtraadte — som altid efter
en Krig — en Reaktion, hvor Folk dansede og morede sig paa
bedste Maade og øste Glemsel af Lethes Vande.
1755* 1925