*
HOTEL D ’ANGLETERRE
stemmende med deres Planer. Alligevel undrede man sig over.
at den danske Regering ikke lod overføre en Del af Tropperne til
Sjælland, saa at et eventuelt og formodet Angreb fra England
kunne afslaaes.
Rygterne tog daglig mere og mere Fart til Trods for de ven
skabelige Forsikringer, som Regeringen hver Postdag modtog fra
England; man var tilmode, som om man sad paa en fyldt Krudt
tønde, hvor en eneste Gnist var tilstrækkelig til at bevirke en
Eksplosion.
Da var det i August Maaned, at
Fra Kullagunnarstorp de Svenske saa
i Kattegattet spredt en engelsk Flaade.
Hvorhen den stærke Sømagt skulde gaa,
det var for dem, det var for os en Gaade.
Fra Kronborg saa man med forbavset Blik,
at ud for Sundet standsed Sejlerskaren —
en Anelse hen over Danmark gik;
man skimted nu, men frygted ikke Faren.
Man fik dog snart Troen i Hænde, da det engelske Budskab
kom, enten at udlevere Danmarks Stolthed, Flaaden, eller ogsaa
Krig med deraf følgende Bombardement af København. Kron
prinsen kom paa et meget kort Besøg til Hovedstaden, paalagde
denne at forsvare sig til det yderste og udnævnte den 70-aarige
General Peymann til Øverstkommanderende i Byen, hvorefter han
skyndte sig med at forlade denne tilligemed Kongen for atter at
vende tilbage til Holsten, hvor han vel mente, at hans rette Plads
under den truende Situation vilde være.
General Peymann, der havde Bolig i Kastellet, forlagde Søn
dag den 30te August Hovedkvarteret fra dette til Hôtel d’Angle
terre, som laa mere centralt og bekvemt for alle dem, der havde
Tjenesteforretninger i Hovedkvarteret. I den Anledning spillede
Militærmusikken de første Aftener udenfor det nye Hovedkvarter,
men denne Musik blev snart afløst af en anden og rædselsfuldt
lydende Musik.
Onsdag Aften den 2den September, en mild og venlig Som-
1755
*
1925
52




