436 / 622
430
TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT
Tabel XVIII betaltes faste Arbejdere paa
Carlsberg
i 1847—48. Den var
c. 300 Kr. (299,43), i Penge og Kosten. Da denne afløstes med Penge,
sattes den til 20 Kr. maanedlig, altsaa 240 Kr. aarlig. En Bryggeri
arbejders Løn i 1833 sættes altsaa ikke for lavt, naar den angives til
540 Kr. aarlig, hvilket for 4 Arbejdere bliver 2160 Kr., eller c. 8,6 pCt.
af Bryggeriets Bruttoindtægt. Men paa
Gamle Carlsberg
var i 1895—96
Bruttoindtægten c, 3,548,000 Kr. og den udbetalte Arbejdsløn c. 429,800Kr.
eller 12,i pCt. af Bruttoindtægten. Altsaa er ikke alene Gjennemsnits-
lønnen paa
Gamle Carlsberg
nu mindst tre Gange saa høj (sammenlign
Tabel XVIII og Pensionsreglerne) som paa et Bryggeri i 1833; men
hvad der er en Følge dels heraf, dels af, at Undergjæringsbryggerier
anvender forholdsvis flere Arbejdere end Overgjæringsbryggerier: den
Andel af Bruttoindtægten, der tilfalder selve Bryggeriets Arbejdere, er
stegen med 3,5 pCt.
Begge Dele, baade den højere Løn og de forholdsvis og absolut
flere Arbejdere, der erholde den højere Løn, betyde en stærk Øgelse
af Kjøbekraften fra neden, som atter kommer Landbrug og Industri
tilgode, og desuden tilgaaer der disse Erhverv direkte de betydelige
Summer, som de efter dette Afsnit vedføjede Tabeller XXV og XXVI
angive.
Naar det nu erindres, at
Gamle Carlsberg
kun er det ene af de tre
store og moderne Bajerskølbryggerier, denne Udvikling har fremkaldt
i
Kjøbenhaun,
og at Byen foruden de i det ene af disse indgaaende
Hvidtølbryggerier endnu har fire saadanne, maa disse Antydninger
være tilstrækkelige til at godtgjøre, at økonomisk som socialt har
denne Udvikling virket saa vidt og saa dybt, at en Sammenstilling
med, hvad der havde kunnet lade sig udrette med de gamle Midler,
overhovedet slet ikke kan opstilles. — Men Et er sikkert, at havde
man i 1833 spurgt de 46 Bryggere, om de ikke mente, at en Ud
vikling som den,
J a c o b s e n
slog ind paa, vilde være til Gavn baade
for Ølindustrien og for Samfundet, saa vilde de som med een Mund