97 / 622
8 6
ØLINDUSTRIEN VED SLUTNINGEN AF DET 18. AARHUNDREDE
ikke at tage Arbejde hos denne eller hin Mester, straffedes med 1 å
2 Aars Forbedringshusarbejde tor Ophavsmændene, og Forbud mod at
have Herberg eller Forsamlingshus tor samtlige Laugets Svende. For
plantedes Bevægelsen til andre Laug, var Straffen for Ophavsmændene
6 Aars Forbedringshusarbejde og Udvisning af Riget.
Endelig er det denne Forordning, der hjemler Haandværkere Ret
til at indvælges blandt Stadens 32 Mænd.
Da vi strax slippe Laugsudviklingen, ved Bryggerlaugets Ophævelse,
skal endnu kun bemærkes, at denne friere Luftning atter som saa
otte før afløses af en reaktionær Vind, der blæser gjennem forskjellige
Forordninger i Tidsrummet fra 1816—1822, og som navnlig atter vanskelig-
gjør Adgangen til Mesterstillingen, indtil Laugene endelig ophæves i 1857.
Ved Slutningen af det 18. Aarhundrede (1798) talte Bryggerlanget
100 Interessenter, med 302 Svende og Drenge. Hvad Erhvervets Stand
punkt paa dette Tidspunkt angaaer, ere vi ganske godt underrettede af
et Skrift, der udkom fire Aar senere (1802), og som efter Forfatternes
— Toldinspektør H. Muus og Professor R. N
yerup
— Stilling maa an
ses for paalideligt. Det ses af Skriftet, at Tekniken er ganske primitiv
som den har været i Aarhundreder, og Øllet som Regel slet. Der brygges
hovedsagelig to Slags 01, hvidt og brunt. Til det første er Malten luft
tørret, til det andet kølletørret og branket. Produktionen opgiver Forf.,
efter Fradrag af det 01, der anvendes til Paasæt hos Brændevinsbrænderne,
og det, der leveres til udgaaende Handelsskibe, til 137,000 Tdr. Middeløl.
Byen havde c. 100,000 Indb., hvorefter der altsaa kom c. 542/3 Pot 01
aarlig pr. Individ.
Fra sidste Opgjørelse i 1739 (Side 53 f.) kunne vi altsaa konstatere
en betydelig Nedgang indtil 1802.