S_GamleCarlsberg

tydning ogsaa for Bryggeriet, idet den forbyder Indførsel og Nydelse

af udenlandsk 01, men praktisk har den næppe haft det, thi den Rolle,

det udenlandske 01 havde spillet i tidligere Dage som Konkurrent til

vort eget, var forlængst overtagen af Vin og Brændevin.

Vi ere da naaede til Aaret for det

Guldbergske

Ministeriums Til

bagetræden (1784) og det sidste Afsnit af Christian VII’s Regjering, hvor

Ivronprindsen hersker i Faderens Navn. Denne Periode bliver af den

største Betydning for Bryggernæringen, idet Bryggerlauget ophæves i 1805.

Det er ovenfor nævnt, at Aarene 1771—72 vare Tilbagegangens Aar

for

Kjøbenhaun

og dermed for

Danmark. Kjøbenhavn

var ikke alene

Landets Hoved, men ogsaa dets Hjerte, fra hvilket Blodet endda flød

ret langsomt til det øvrige Legeme. I de godt 100 Aar, der vare for

løbne siden Enevældens Indførelse, og ikke mindst i det 18. Aarhundrede,

var der arbejdet af al Magt paa at hævde

Kjøbenhaun

en aandelig og

materiel Overstilling i det dansk-norske Rige. Her var saa at sige hele

Dobbeltrigets aandelige, finansielle og produktive Kraft koncentreret.

Kjøbenhavn

var Residensen, her laa en forholdsvis betydelig Garnison,

her var Universitetet og her koncentreredes Pengene, Industrien og den

store Handel. Toldlovene, særlig de af 1762 og 1768, privilegerede Byen,

ligesaa Industriprivilegierne og Privilegierne for Handelskompagnierne,

der tvang Provindshandelen over

Kjøbenhaun.

Her anlagdes vore første

Bankinstituter, »Asignations-, Laane- og Vexelbanken« 1736, »Species

banken« 1791 og »Depositkassen« 1799, og vore første Søassurance

selskaber, »det kgl. oktrojerede Søassurancekompagni« i 1726 og

»de private Assurandørers« Forretning i 1786. Hertil kom endelig

Byens naturlige Beliggenhed og dens fortrinlige Havn, der stadig ud

bedredes.

Blot de her antydede Foretagender og Institutioner gjøi det ind

lysende, hvilken Betydning for Byen og hele Landet der tillagdes

Kjøben

havns

Handel. At denne faktisk retfærdiggjorde de Hensyn, man tog

til den, ses af de Side 75 f. antydede Forhold, hvor netop Handelens

A . F r a e n k f .l :

Gamle

C a rls b e rg

ERHVERVSLIVETS KONCENTRATION I KJØBENHAVN UNDER MERKANTILISMEN

8 1