88 / 622
NØDENIKJØBENHAVNI 171. BRYGGERFALLITERI 171
77
Kjøbenhavn
næsten i alle Henseender med en forestaaende Under
gang«, og et andet Sted betegner han Aaret som et »Hjemsøgeisens
Aar«.
Det er allerede Side 71 antydet, at det ved det 18. Aarhundredes
Midte begyndte at gaa tilbage ogsaa for Bryggerne. Denne Tilbage
gang fortsattes. Vi lægge mindre Vægt paa en Udtalelse som den, »at
det fast er mere Onus end Bonus at eje en Bryggergaard«, eller at
Magistraten 1771 attesterede Bryggernes Beregning, ifølge hvilken hver
af dem] med sine 36 Bryg om Aaret kun havde en Nettoindtægt af
64 Rdlr. og 1 Mk., thi Bryggernes Oldermand, den myndige A.
S t o r p ,
var netop paa dette Tidspunkt Raadmand, og Blodet være aldrig saa
tyndt, det er dog tykkere end Vand. Men væsentligere er det, at der
faktisk fandt flere Falliter Sted blandt Bryggerne1. De Forhold, der i
Forbindelse med manglende Kjøbeevne nærmest synes at have trykket
dem, vare de stigende Bygpriser og den kostbare Forpligtelse til at
holde Forraad af Byg, Malt o. a. Hertil kom endnu, at deres Ejendom,
1 F orf. h a r søgt a t oplyse, om disse F a lliter — d er angives hos forskjellige F o rfattere
25, a ltsa a o m tre n t en F je rd ed el a f L auget — m ulig skulde have nogen anden Aarsag end
m an g len d e K jøbeevne h o s B yens In dv aan ere. Jeg h a r saaledes gjennem gaaet, hvad jeg i
d et sjæ lla n d sk e P ro v in d sa rk iv k u n d e faa a f S kifteakter i B ryggerboer fra 1771 og Aarene
om k rin g d ette, n av n lig fo r a t se, om F a llite rn e m ulig skulde hænge samm en med B ryggernes
D eltagelse i K jø bm a n d sfo rre tn in g e r a f den Art, d e r m aatte ramm es af de paa Side 75 f.
sk ild red e u g un stig e K o n ju n k tu re r. Jeg h a r im id lertid in tet saad an t fundet, saa lidt som
jeg ad a n d e n Vej (A viser, T id ssk rifte r og Pjecer) h a r ku n n et kon statere an d et, end at
A aret v irk elig v a r et N ød en s og E len d ig h ed en s A ar i
Kjøbenhavn,
og at de m ange Brygger-
fa llite r v a re en ligefrem Følge a f B efolkningens m anglende Kjøbeevne. Af T ræk, d er ogsaa
vidn e om u sæ dv an lig e N ø d stilsta n d e, kan nævnes det sto re Antal »Undvigelser« al bo
sid d en d e B orgere, d e r frem g a a er a f A rkivsagerne, og det store Antal Børn, d er udsæ ttes,
og som m a n ikke k an u n d g aa a t b em æ rk e b lo t ved at gjennem blade f. Ex. Adresseavisen
fo r d ette Aar. D et sid ste F o rh o ld giver A nledning til forskjellige V eldædighedsforanstalt-
n in g er — f. Ex. de fri Skoler, h v o r B ø rn en e ogsaa tildels bespises — sam t
i Forbindelse
n atu rlig v is m ed M erk an tilism en s Syn p aa B efolkningsspørgsm aalet
til Indretningen al den
b ek jend te, m ed M a d ra sse r fo red e Skuffe i Fødselsstiftelsens Mur. Denne Skuffe kunde trækkes
ud fra G aden og, n a a r B a rn e t v a r n edlagt i den, a tte r skydes ind, hvorefter en m ekanisk
In d re tn in g ved Skuffen fik en K lokke til a t rin g e, som hidk ald te den vagthavende Stue
kone, d e r a n b ra g te B a rn e t h o s Amm erne. D enne A nordning bekjendtgiordes i Bladene.