Previous Page  87 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 622 Next Page
Page Background

7 0

ØKONOMISK TILBAGEGANG UNDER CHRISTIAN VII

Kongen var ganske vist usædelig og fordrukken indtil Forfald, men

Hoffet som saadant havde ikke ligefrem ført an i en sandseløs og kost­

bar Kehraus, der strakte sig fra Dag til Dag Aaret rundt.

Dette blev Tilfældet under Christian VII. Allerede paa sin Uden­

landsrejse, paa hvilken han øste Penge ud med begge Hænder, udgav

han i 9 Maaneder 243,813 Rdlr. Spec. eller c. 950,870 Kr. Dette kræ­

vede Extrapaalæg og Extraskatter. Men da han kom hjem, da Struensee

officielt førte an, og hans Forhold til Dronningen begyndte, indledtes en

Æra, der passende kan betegnes som »den store Maskerades«. Udgifterne

øgedes yderligere ved daarlig Høst, med deraf følgende høje Kornpriser,

og hvad Indtægterne angaa, vare de i hurtig Tilbagegang. Medens Handelen

paa

China

endnu betalte sig, men led Afbræk ved en Skat paa The af 8 Sk.

Pundet, der dog ophævedes mod en mindre Erstatning til Staten i 1771, saa

stod det daarligt til med den ostindiske Handel. Ogsaa den afrikanske

og den islandske Handel gik tilbage, og Handelen paa vore vestindiske

Øer, der betalte sig glimrende, maatte vi dele med Hollænderne, fordi

disse ydede Planterne Laan, som vi vare for fattige til at forstrække dem

med, men naturligvis paa Betingelse af, at betydelige Dele af Øernes

Export og Import gik over paa hollandske Hænder. Men værst af Alt

var det maaske, at den betydelige Fragtfart paa Middelhavet, der i

Aarene 1755 til 1770 aarlig beskjæftigede 200—300 danske og norske

Skibe og flere Tusinde Sømænd, foruden at den i de nævnte 15 Aar

havde indbragt omtrent 14 Millioner Rdlr., standsede paa Grund af Freds­

brudet med

Algier

, der foranledigedes ved Deyens Sørøverier. I Aarene

1771—72 var der af de nævnte Grunde virkelig Nød i

Kjøbenhaun.

Naturligvis kan man ikke tage Klagerne fra de Interesserede ganske

bogstaveligt. Under Enevælden henvendte man sig til Kongen og Re-

gjeringen som Børn til Forældrene. Ogsaa Formen var, trods al Eti­

kette, Barnets. Man anførte faa Kjendsgjerninger, men skreg op og over­

drev til det Yderste i sin Fremstilling. Men selv en Mand som Histo­

rikeren og Gehejmearkivaren Lancerer udtaler: »i Aaret 1771 truedes