83 / 622
72
RESKRIPTAF1761. ØLBRYGNINGEFTERFREMMEDMØNSTER(1757)
drikken, der er kommen i Brug«. Selvfølgelig maatte den stigende
Brug af The og Kaffe indvirke paa Bryggernæringen. Naar Vin og fremfor
Alt Brændevin ikke nævnes, er det kun, fordi disse Konkurrenter nu
ere saa gamle, udbredte og grundfæstede, at det er overflødigt. Lauget
søger at imødegaa Tilbagegangen ved den tidligere omtalte Trafik at
kjøbe Bryggergaarde og derefter nedlægge dem, men dette standses
ved Beskriptet af 1761, der forbyder det, og derhos stadfæster det da
bestaaende Antal Frimestre. Disse ere de eneste Frugter af den liberalere
Laugspolitik, der tilfalde Bryggerne.
Omkring Midten af det 18. Aarhundrede, ligesom i 1687 (smign.
Side 42), har Muligheden for en teknisk Udvikling i Bryggeriet, uanset
Laugsinstitutionen, været given gjennem Tilvirkningen af fremmede Øl
sorter. Denne Gang var Tilladelsen hertil endogsaa unddragen Omgangs
brygningens kvælende Favntag, idet der i 1757 gaves Jacob Christensen
Kautrup Tilladelse til at gjenoptage Brygningen af de gamle Ølsorter:
Momme
og
B ryhan ,
der dengang vare ude af Brug. Men heller ikke
nu naaede denne Mulighed til Udvikling. Baade vare Forholdene i det
Hele kontrære, og der manglede de egnede Personligheder. Naturligvis
modsatte Bryggerlauget sig ihærdigt Bevillingens Udgivelse, og lige saa
naturligt chikanerede det Indehaveren paa det Eftertrykkeligste, da han
alligevel fik den. Chikanerne vare dog her begrundede. De bestode i
Inkvisitioner i Kautrups Hus under Paaskud af, at han under Dække
af sit Privilegium bryggede og solgte almindeligt 01, og da Striden
havde antaget saadanne Dimensioner, at en Kommission blev nedsat
for at undersøge Sagen, viste det sig virkelig, at Kautrup paa denne
Maade i stort Omfang var gaaet udenfor sit Privilegium. Han straffedes
med Mulld, og de to Ølsorter overgaves til Laugsmedlemmernes fri
Produktion, uberørt af Omgangsbrygningen; men heller ikke saaledes
kom de til at danne Udgangspunktet for noget teknisk Fremskridt.