78 / 622
FORTSATTE ANGREB (1750 OG 1752)
6 7
laugene in corpore sig til hine mere interesserede Klagere, idet de an
søgte om Frihed til at brygge 01 til Husfornødenhed, hvilket maa for-
staaes som Laugshusets Fornødenhed, da den enkelte Mester jo havde
Lov til at hjemmebrygge det 01, han brugte i Familien.
Bryggernes Oldermand imødegik disse Klager.
Han fremhævede, at Gjærens Pris ikke afhang af Bryggerne, men
af deres Svende og Knægte, som fik den istedetfor Løn, og paastod, at
ȯltappernes Klager stammede fra nogle faa Folk, der vare slette Hus
holdere og kun søgte Ligningens Afskaffelse for at komme i den for
rige Train med at kjøbe og ikke betale, ja at aftvinge Bryggerne Douceurs
og andre Foræringer«, hvilket nu var forbudt. Kollegiet gav denne
Opfattelse Medhold og afviste Klagen, navnlig fordi kun 6 af Byens
1000 (!) Øltappere havde underskrevet den. Men Befolkningens stærke
Uvillie mod Lauget blussede stadig op. I 1750 indgave »samtlige Skibs-
tømmermænd ved den faste Stok« Besværing over Bryggerne. Den
lagdes ad acta, fordi Ingen havde underskrevet med Navn, ja betegnedes
af denne Grund endogsaa som »uden Realitet, ja som et fuldkomment
Exempel paa gemene Folks slet grundede og utilforladelige Klager«.
Ogsaa indenfor Laugets Ramme, i Forholdet mellem Arbejdsgivere og
Arbejdere, gjærede det, thi ligeledes i 1750 beskyldte to Bryggersvende
Lauget for at sælge 01 underhaanden, med Forbigaaelse af Laugshuset,
hvilket, som tidligere antydet, stred mod Laugsordningen, der fordrede
alle Bestillinger sendte til og effektuerede gjennem Kontoret paa Laugs
huset. Ogsaa denne Klage henlagdes imidlertid af Mangel paa Bevis.
Endelig synes i 1752 Fjendens samlede Gros at have taget Stilling
overfor Lauget, fast besluttet paa at levere et afgjørende Slag. Brændevins
brænderne, Bagerne, Øltapperne og Spækhøkerne, under Ledelse af en
Borger ved Navn
L e e g a a r d 1,
indgave atter Klage, og
B r u u n
mener, at
1
B
r u u n
(»K jøbenhavn«) b eteg n e r d enn e
L
e e g a a r d
,
saaledes som han er anført i Texten,
slet og re t som en B orger. Ved nogle U n d ersø g elser, Forf. anstillede i R igsarkivet an-
g'aaende A aret 1771, d e r e r m æ rk elig t ved en Række F alliter i B ryggerlauget, ei jeg