73 / 622
6 2
KONGENS BRYGHUS
Saaledes besøgtes det kort før sin Fuldendelse i 1771 af C
hristian
VII
og C
aroline
M
athilde
, og det fik Ret til at male sit Malt paa egen
Mølle, istedetfor som de andre Bryggerier paa Kongens. Bygnings
afgiften iflg. Frd. af 1. Oktober 1802 var det fritaget for o. s. v.
Ved Bryggerlaugets Ophævelse i 1805 kunde Lauget som saadant
altsaa ikke mere eje Bryggeriet, og det overdroges derfor iflg. Kgl. Re
solution af 11. Januar 1805 til de daværende 100 Laugsinteressenter
»som deres private in communione havende Ejendomme«. Flertalsformen
benyttes, fordi Resolutionen ikke alene omfatter Bryghuset, men ogsaa
Laugshuset og de Lauget i Arvefæste af Staten overdragne Jorder, den
saakaldte Bryggervang eller Borgervang, der laa mellem Lyngbyvejen
og Strandvejen paa den ene og Fælleden og Vognmandsmarken paa
den anden Led. Vangen var 125 Tdr. Land stor, og det meste af den
solgtes 1807 ved Auktion for 81,500 Rdlr. I 1808 konstituerede de i
Bryghuset Interesserede sig som et egentligt Aktieselskab. Aktionærernes
Antal var dengang 90, idet 10 af de oprindelige Laugsmedlemmer, der
ejede Bryggeriet, vare udkjøbte. Aktiekapitalen var 135,000 Rdlr. og de
90 Aktier lød hver paa 1500 Rdlr., funderede paa Bryghuset, Laugs
huset i Klosterstræde og et lille Hus, Nr. 94 i Skindergade, der lige
ledes tilhørte Selskabet. Aktierne, der jo oprindelig udelukkende vare
paa Hænderne af Folk, der tillige ejede Bryggergaarde, gik efterhaanden —
mest ved Arv — over til Andre, der ikke vare Bryggere. Bryggeriet
maatte gjentagende udvides og var i teknisk Henseende det ledende
kjøbenhavnske Bryggeri til henimod Slutningen af første Halvdel af
dette Aarhundrede, da
Gamle Carlsberg
anlagdes.
I F
rederik
V’
s
Regjeringstid (1746—1766) finder der en Ændring
Sted i Erhvervspolitiken. Dennes merkantilistiske Karakter skjærpes i
Henseende til Fabrikindustrien, hvorimod Laugsordningen undergaaer
Ændringer i liberal Retning.