75 / 622
6 4
STAMPES BEDØMMELSE AF DANSK HAANDVÆRK. LIBERAL LAUGSLOVGIVNING
og ved det omtalte Tidspunkt sammenfatter Stampe Dommen over dem
i følgende Udtalelse: »Det som kaldes main d’oevre er i Forhold langt
dyrere og derhos ofte siettere end i nogen anden anselig Stad i
Europa.«
Og hvad endelig Anseelsen angaaer, saa er det betegnende, at indtil
Aaret 1800 vare Haandværkere udtrykkelig udelukkede fraValg til Stadens
32 Mænd, der var en Magistraten ajourneret, raadgivende Korporation,
af hvilken Raadmændene valgtes, og som paa flere Tidspunkter op-
traadte med en vis borgerlig Uafhængighed og Selvfølelse, ikke alene
overfor Magistraten, men endogsaa overfor Regjeringen, ja selv i direkte
Henvendelser til Majestæten.
Saaledes var altsaa Tilstanden ved F
rederik
V’
s
Tronbestigelse, og
under denne Konge forsøger man da endelig at føre Laugsordningen
frem i liberal Retning. — Anledningen er karakteristisk.
Der synes henimod Midten af det 18. Aarhundrede at have været
for mange Urtekræmmere i
Kjøbenhavn.
Lauget søgte da den sædvan
lige Udvej, at opnaa Bevilling paa at »slutte«. 1 en Klage af 1744 hedder
det: »det er bedre, at 60 Familier kunne leve, end at 100 skulde søge
Brødet i Armod og Fattigdom«. Direkte nægtedes Andragendet, men
det samme bevilgedes »paa en anden Maade«. Det forbødes nemlig
Urtekræmmerne at have mere end een Dreng hver, og for at en Svend
skulde kunne nedsætte sig, maatte han have tjent som Svend i 7 Aar
og eje 1000 Rdlr. eller kjøbe en Kræmmergaard, o: man stoppede Ad
gangen til selvstændig Næring. Disse Bestemmelser indførtes i 1744 og
i 1747, og fremdeles andre, der gjorde Stillingen som Dreng og Svend
hos en Urtekræmmer til en af de mindst misundelsesværdige under
Solen. Det gik imidlertid snart op for Regjeringen, at den var gaaet
for vidt i sin Imødekommen af Lauget, hvorfor den indførte Lempelser
og gjorde Undtagelser, der førte til Klager over Ruin etc. og Andragender
om nye Skjærpelser. Stampe kalder betegnende Urtekræmmernes For
dringer: »Forsøg paa at gjøre Urtekræmmernæringen til et Slags Fidei-
kommis eller Stamhus for sig selv, Børn og Descendenter«, og Sagen