70 / 622
KONGENS BRYGHUS
5 9
1606 indkaldtes fra
Amsterdam
en Brygger Jacob Hansen til at bestyre
det, men 1616 begyndte man Bygningen af et nyt Bryggeri, der toges
i Brug omkring Aaret 1620. Dette Bryggeri indrettedes i den samme
ejendommelige Bygning med det forholdsvis høje Tag, der findes den
Dag idag paa Hjørnet af
Christiansgade
og
Frederiksholms Kanal.
Bryg
geriet dreves paa dette Sted i 150 Aar.
Under C
hristian
IV (1588—1648) var Kongens Bryghus stadig
et privat Foretagende. Kongens Instrux af 8. Maj 1623 til sin Brygger,
den »brave A
nders
M
ikkelsen
«, minder i sine detaillerede Bestemmelser
om, hvad Bryggeren havde at gjøre og undlade tor at brygge godt
01, en Del om C
olberts
og andre Merkantilisters Fabrikinstruxer.
1632 brænder Bryggeriet, bygges atter op og maa under den følgende
Konge i Stormnatten 10—11. Februar 1659 udholde et Stormangreb af
Svenskerne.
Det staaer stadig som Kongens private Bryggeri, men da det under
Christian V (1670—1699) i Aaret 1687 bortforpagtes til en Mand ved
Navn P e te r Klovman, begynder det en Udvikling, der lidt efter
lidt fører det ind paa den almindelige Bryggernærings Omraade, og
som ganske ligner den, under hvilken Haandværket andensteds har sneget
sig fra Kongsgaarde og Bispegaarde ud i Befolkningen; kun at Virk
ningerne her ere tildels modsatte dem, der hist spores af Bevægelsen.
Dette ligger i, at den her indtræder paa et langt senere Tidspunkt.
Naar Hovgaardenes Haandværkere andensteds i det 12. og 13. Aar-
hundrede begyndte at tilfredsstille Fornødenhederne i den omkring
Gaarden liggende Bondeby, saa imødekom de kun en Trang, der var
en naturlig Følge af, at denne By begyndte at udvikle sig henimod
den middelalderlige Handelsby. De traadte Ingen tor nær; tværtimod
var deres Arbejde en atgjort Nødvendighed for Tilfredsstillelsen at de
stigende Fornødenheder. Men i Christian V s
Kjøbenhavn
var der i alt
Fald Bryggere nok, og at de ikke tilfredsstillede Efterspørgselen, laa
kun i, at de ikke vare dygtige Bryggere. Dette vilde de naturligvis ikke