S_GamleCarlsberg

KONGENS BRYGHUS

K j ø b e n h a v n s

Slot var imidlertid som bekjendt meget indskrænket i

tidligere Tid, og dette er formodentlig Grunden til, at Bryggerset flyt

tedes fra Slottet ud til Østerport, hvor det brændte i Aaret 1540. Om

trent samtidig anlagde

C h r i s t i a n

III et nyt Bryghus, bestemt til at

brygge en særlig og bedre Slags 01, det saakaldte Goseøl eller Gaas.

Bryggeriet anlagdes paa den nuværende »Vandkunst«, i hvis Nærhed

»Gaasegade« endnu minder om det, uagtet det af Ejendommens Over

dragelse i Aaret 1574 til en

» E m m a n u e l Smed«

kan ses, at dette Bryg

geri ikke bestod længe.

Det gamle Bryggeri flyttedes efter Branden op til Slottet igjen, hvor

formodentlig de Udvidelser, der fandt Sted baade under

C h r i s t i a n

III og

F r e d e r i k

II have skaffet Plads til det. Der er ganske vist Mulighed for,

at der altid har været Bryggers paa Slottet, og at det i 1540 afbrændte

altsaa har været et andet, der hørte til den kongelige Hofholdning.

Dette er dog ikke sandsynligt. Slottets tidligere indskrænkede Plads, i

Forbindelse med det hele huslige Liv, der førtes baade af

C h r i s t i a n

IIP

Dronning

D o r o t h e a

og af

F r e d e r i k IF s

Dronning

S o p h ia ,

gjør det

sandsynligere, at Bryggerset har været udflyttet og at man derefter har

villet have det tilbage paa Slottet. Ikke alene de kongelige Prindsesser,

men Hofdamerne og Døtre af Adelige opdroges nemlig her til at spinde

og væve, lave Mad o. s. v. under en streng Hustugt, som Dronning

S o p h ia

f. Ex. drev saa vidt, at en Husjomfru, der havde set for venligt

til en Hofjunker, efter

Suhm

»af Hds. Majestæts egne Hænder fik Bis

paa det Sted, man i ærbare Selskaber ej nævner, men dog dagligen

sidder paa«. Det maatte under saa borgerlige Forhold ved Hoffet falde

naturligt at ønske Alt, hvad der hørte til Hofhusholdningen samlet

om sig. Bryggerset laa fra omtrent Midten af det 16. Aarhundrede i

Nærheden af den Grund, der nu optages af det store kongelige Biblio-

thek. Det var stadig privat, hvilket blandt andet ses af, at Lønningerne

til Bryggeren og hans Folk udrededes af Kongens Kasse. I Begyndelsen

af 1603 brændte det, hvorefter det atter opførtes paa Slotsholmen.