68 / 622
ØL OG BRÆNDEVIN I DET 18. AARHUNDREDE. KONGENS BRYGHUS
57
i Vejen ved Udøvelsen af hans Pligt. Før 1779 maatte nemlig Told
betjentene selv anlægge Sag mod Bønder, der havde brændt Brændevin i
Smug. Betjentene maatte føre Bevis o. s.v., og kunde de ikke faa Bonden
overbevist, maatte de selv betale Omkostningerne ved Sagen. Faldt der
endelig en Mulkt, saa slog man sig sognevis sammen om at betale den,
og den var altsaa virkningsløs. Det er under disse Forhold ikke vanske
ligt at forstaa, at Toldvæsenet hellere lod sig bestikke for at lukke
Øjnene i, end løbe Risikoen at komme til at betale for at lukke dem
op. Mellem Tredjedelen og Halvdelen af al Brændevin, der konsume
redes i
J y l l a n d
paa denne Tid, var tilvirket i Smugbrænderier. I For
hold til, hvad der i det Hele blev drukket i Datiden, betød derfor de
c. 7 Tdr. tyndt 01 pr. Individ ikke meget. De maa snarere betragtes
som Skjærmbrædt for enorme Kvantiteter Brændevin efter den senere
saa bekjendte Formel: To og en Halv.
De nye Laugsartikler af 1739 indeholde en Bestemmelse, der har
Hensyn til et Bryggeri, som i lang Tid har indtaget en Særstilling og
voldt baade Lauget og Regjeringen mange Gjenvordigheder. Det er
Kongens Bryghus.
Som i Middelalderen og langt ind i den nyere Tid enhver større
Husholdning havde sit Bryggers, saaledes var det samme naturligvis
Tilfældet med den kongelige Hofholdning. Ud af dette rent private
Foretagende udvikler sig i Tidens Løb det industrielle, Nutiden har
kjendt, under Navn af »Kongens Bryghus«.
Oprindelig havde det sin Plads paa
K j ø b e n h a v n s
Slot, altsaa som
ethvert andet privat Bryggers ogsaa i stedlig Forbindelse med den
Husholdning, det hørte til. I 1454, altsaa under
C h r i s t ia n
I, træffe vi
dets Spor i et Inventarium, der er optaget paa Slottet, og som nævner,
at der i »Bryggerhuset« fandtes: »4 Ølkar, en Bryggerpande og en Urt-
kjedel, 1 Skippund Humle« etc.
o
A.
Fraenkkl:
Gamle CarlsberK