FORORDNINGEN AF 13. JUNI 1755
6 9
1755
om Forandringer i Omgangsbrygningen og Ligningen, hvis Ind
hold vi (Side 52 f.) have gjengivet i Sammenhæng med
Forordningen u f
28. December 1739,
som den nærmere bestemmer.
Kommissionens treaarige Arbejde og den lange Forordning paa
23 Paragrafer gaa imidlertid ind under Kategorien: viel Gesclirei o. s, v.,
idet Omgangsbrygningen, som vi have set, ikke ophævedes, hvorhos
Forordningen, foruden en noget skjærpet Myndighed for Vragerne og
Prøvekammeret, indeholder et Par Bestemmelser, der vare dødfødte. Ben
ene, om den een Gang for alle fastsatte Taxt uden Hensyn til RaasfofFernes
Pris, er allerede nævnt, den anden, der, foruden at være upraktisk,
var ret demoraliserende i sine Virkninger, indeholdt en Forpligtelse for
Bryggersvendene, der nu skulde være edfæstede af Magistraten, til at
angive deres Arbejdsgivere, saafremt disse foretoge sig noget mod Langs-
ordningen stridende.
Forordningen kan ikke have tilfredsstillet nogen af Parterne, thi vel
opnaaede Klagerne Nedsættelse af Ølprisen og en vis Kontrol med. Øllets
Kvalitet, men det Punkt, der ikke med Urette var Kjærnepunktet i hele
Angrebet: Omgangsbrygningen, forblev urørt.
Bryggerne paa den anden Side beholdt denne saa højt skattede
Reduit; men den meningsløse faste Taxt, de edeligt forpligtede Angivere
i eget Hus, og den uhyre Ydmygelse, der laa i, at deres saa at sige
fødte Fjender: Øltappere og Brændevinsbrændere, skulde vrage deres
Malt og Humle, vare erobrede Udenværker, hvis Tab skulde synes af-
gjørende.
Men Bryggerne vare langt fra at give tabt. De optoge Kampen med
dobbelt Front, holdt det gaaende med de gamle Arvefjender og rettede
samtidig gjennem »Suppliker« Stød paa Stød mod Regieringen. 1 nær-
gaaende Udtryk kritiserede de under 4. August 1755 forordningens Be
stemmelser i en Supplik til Magistraten. Navnlig gik det løs paa den
faste Taxt, men heller ikke Brændevinsbrænderne og Øltapperne foi-
glemtes, og de edsvorne Bryggerknægte betegnedes — sikkert ikke med