136 / 139
136
Sødme, som de gamle h a r følt, naar de m ir nichts,
d ir nichts sattes sammen med en eller anden sjælelig
Antipode i de mørke Værelser paa 3. Gang, eller den
befriende Glæde, n a a r man efter et halvt Aars Prøvel
sestid ved en matematikkyndig Alumnes geniale Kom
binationer blev anbragt i en anset Partifæ lles \d e r -
værelse med Løfte om snarlig Succession til det at-
traaede Indergemak; og i hvert Tilfælde bliver det et
Spørgsmaal, hvorledes de nye A lumner vil erhverve sig
det store Ry, de ældre, som var hærdede i Kontuber
nalskabets haarde Skole, altid h a r hævdet som de mest
medgørlige, hensynsfulde og „tilkørte Ægtemænd.
Kommunitetet h a r ofret ca. 170,000 paa Nybyg
ningen, 43,000 paa Restaureringen og 18,000 paa nyt
Inven tarie, og desuden kom hertil Kommunens E r
statning for Ruegangen 73,000 Kr. Men nu sidder de
H errei Alumner, isæ r i den nye Fløj, ogsaa som smaa
Plerremænd med Thekøkken og W. G., Badeindretning
og Fægtesal + et luksuriøst „T rek roner” i Kælderen
— salige Minder om de gamle Institutioner med „Hane
b jæ lkerne” bag Skæ rmbrædtet ved Krystalgade, paa
hvem det he r anvendte Epiteton ingenlunde kunde
bruges, foresvæver ved Ordet „T rek roner” de gamle
Alumners Sjæl! Gid Regenstiden for disse nye Alum
ner maa blive den samme lykkelige, frie og glade Pe
riode, byde de samme uforglemmelige Minder og have
samme karak terdannende Betydning, som deres Tu
sinde æ ldre Kolleger takker den røde Gaard for.
24. Afslutning.
Til allersidst blot et Overblik over den gamle Gaards
og Kommunitetets berøm te Sønner: Videnskabsmæn-
dene Ole Borch, Winsløw, Gram, Nyerup, Rasmus
Rask, Finn Magnusson, N. M. Petersen, Sibbern, Mad
vig, Allen, Steenstrup, Digterne Kingo, Brorson,