130
holdene endnu. — Om E fteraaret kom Drachmann,
som netop havde gjort F ron t mod de nye Mænd, ind
paa Gaarden; han oplæste „Ostende-Briigge", hyldedes
i begejstrede Ord, men da han meddelte, at han havde
taget Skade paa sit „venstre" Øje og nu saa bedst
med det højre, rejste Hannes Hafstein sig og ud
bragte en Skaal for „hægge hans to Øjne".
Den politiske Højspænding paa Gaarden vedblev;
oven i Købet vidste nu Alumnerne, at Stipendiebe
styrelsen passede paa. Det følgende Aar havde Kongen
udstedt et allerhøjeste Reskript til Dronningen som
Protektrice for Vallø; Klokkeren parodierede det i
en Indbydelse til Lindegilde; men Nervøsiteten var
saa stor, at det maatte fjernes. Saa afskaffede Sti
pendiebestyrelsen „Socialdemokraten", og da den ikke
vilde anerkende, at Alumnerne havde nogen Ret til at
udtale sig om Bladvalget, stiftedes 4. Okt. 1884 Regen
sens Bladforening, som holdt og forærede Regensen
de Blade, den maatte ønske. Nu var Spændingen paa
Toppunktet; overfor et F lertal af venstresindede og
Islændere stod et konservativt fanatisk P a rti; de første
opstillede Niels Møller, som af Modpartiet officielt
stempledes som en usædelig Person, blot fordi han
nægtede at være Kristen, og en Theolog forlangte
paa den afgørende Valgforsamling i fuldeste Alvor et
Æ resord fra Møller paa, at han hver Søndag vilde
følges med ham i Kirke, for at støtte ham i hans
Kandidatur; naturligvis blev han afvist. Striden kom
ogsaa til at dreje sig om, hvorvidt Ploug skulde ind
bydes til Lindens Hundredsaarsgilde. Ploug’s For
tjenester anerkendte alle; men man paastod, at han
havde udslettet dem ved sin senere politiske Optræden.
Til al Ulykke blandede Provsten sig i Striden. Resul
tatet blev da, at ingen, end ikke Hostrup, indbødes.
Festen blev jo saa straalende, som nogen Regensfest
vel kan være; Niels Møller skrev ved denne Lejlighed




