126 / 139
126
Skandinavismens Idéer holdt ud ; Aar efter Aar
ser vi Regensianerne tage mod Broderlandsstuden
terne. isæ r Lundensere, som gav Koncert, og endnu
saa sent som i Maj 1870 kan der tales om Skandina
vismens Idé ved et saadant Gilde. Men ogsaa de
Besøg hørte op, og da Regensianerne endelig et Aar
(1881) tager Skovtur til Sverrig, gaar Turen ikke til
Lund, men til Ramløsa. Det følgende Aar kom norske
Studenter hertil, og Regensen gav en Sommeraften
Fest for dem i Gaarden. Soldet var pragtfuldt; kun
lød der et Øjeblik mod Slutningen en skærende Dis
sonans, da en Islænder, der senere viste sig at være
b landt sit Lands bedste Mænd, irrite re t ved nogle
Kammeraters Optræden, holdt en mægtig Dommedags-
tale over Danskerne. At hans Optræden maa kunne
forklares, forstaaer man, naar man hører, at han
kort efter blev opstillet som Klokker og næ r var
bleven valgt
En anden politisk Hjertesag for Datidens, som
vel ogsaa for mange af Nutidens Alumner, var „Søn-
derjy lland“. Gilde efter Gilde blev dets Skaal drukket,
og man fornemmer gennem Talernes Udtryk i de
skiftende Aar, fra den lyseste Frimodighedens: „vi
samles sna rt“ i Aarene kort efter 1864, over Trodsen
i Firserne, da § 5 blev strøget ud, til Mismodets
Tungsind og til den viljestærke roligere Holden ud
i de senere Aar, fornemmer gennem de vekslende Ud
tryk hele Folkets Stilling i denne Sag. 1887 holdt
Redaktør Jessen Foredrag paa Gaarden; Slesvigernes
Indkvartering paa Regensen 1865 er ovenfor omtalt.
Da en Del sønderjydske Piger 1884 besøgte Køben
havn, bad Regensen dem til Chocoladegilde i Gaarden
og der holdtes en fornøjelig Fest. Endnu saa sent som
1898 havde Regensen Indkvartering af fremmede Gæ
ster; men det var rigtignok af Veteranerne fra Tre-
aarskrigen.