123 / 139
123
sidste Attentat paa Regensianernes Frihed til at se,
hvem de vilde paa Gaarden.
Endnu et P a r Batailler omtales, som „Rudeaf-
fa iren“ i 1882, da nogle Alumner havde kastet til
Maals efter Ruderne, og Provsten derfor opslog en
dansk-latinsk Skrivelse af et for Regensianerne ret
fornærmeligt Indhold; Harmen var atter stor; Je. K.
Lauridsen, som da var Alumne, pustede til Flam
merne og der indkaldtes en Generalforsamling. Prov
sten var ganske afvisende overfor Klokkeren; men
meddelte Dagen før Forsamlingen, at han selv vilde
tale; han kom saa ogsaa, fik Ordet og — gjorde
Alumnerne en Undskyldning for Opslagets Form og
bad Klokkeren tage det ned. — Baade 1883 og 1893
var der Smaavrøvl i Anledning af, at Klokkeren ikke
flagede, den første Gang fordi Czaren kom, den anden
fordi Prins Christian havde Fødselsdag. Provsten lod
bægge Gange Flaget hejse, og i Anledning af en formel
Protest fra Regensen i sidste Tilfælde, fratog Stipen
diebestyrelsen Alumnerne Retten til at flage ud mod
Ivøbmagergade; kun ind mod Gaarden fik de Lov
til efter Konference i hvert Tilfælde med Provsten
at hejse deres Flag. Flagningen paa den 1869 op
rejste Flagstang mod Ivøbmagergade overtog Provsten.
Først sent h a r Regensianerne a tter opnaaet Flagretten.
Provst Ussing var den sidste Forfægter af det
gamle System; men trods alle Rivninger var lians
Forhold til Alumnerne hjerteligt, ikke blot viser Prov-
stetalerne det; men Alumnerne greb ofte Lejligheden
til at hylde ham, sidst i 1897, kort efter hans Afgang,
da han fejrede sit 50-Aars Jubilæum og Alumnerne
bragte ham et „Rallon“tog, et Tog med tændte kine
siske Lygter; om hans Kærlighed til Alumnerne og
Interesse for Regensen h a r der aldrig hersket Tvivl.
Regensianerne h a r altsaa kun med Vanskelighed
og under Kampe og kun Fod for Fod naaet Retten