Damebesøg paa Gaarden; Regensianerne kogte na
turligvis af Raseri og et Møde sammenkaldtes. Kort
før modtog Klokkeren fra Provsten en Skrivelse, hvori
han forsvarede sin Handling og nægtede at tage Op
slaget tilbage, samt meddelte, at Forbudet om kort
Tid vilde blive sanktioneret af Stipendiebestyrelsen
og komme som Tillæg til Regensreglementet. Regens-
mødet blev stormende; man indgav ærbødigst en Mod
henstilling til Stipendiebestyrelsen, og nogle Alumner
begav sig til dens Medlemmer. Resultatet var, at Sti
pendiebestyrelsen gav Alumnerne Ret, og Provsten
maatte fjerne Opslaget. — En Aarrække efter i 1891
kom „Damekrig Nr. 2“, da Regensianerne havde a r
rangeret en Aftenunderholdning med Damer og med
Privatspisning rund t paa Værelserne; det sidste Punkt
forargede Provsten; han mente, at det vilde nedsætte
Regensens Rygte, at det selskabeligt set var ganske
utilstædeligt o. s. v., og han angav fra et Medlem af
Stipendiebestyrelsen at have faaet fuld Bekræftelse
paa sin Opfattelse; derfor nedlagde han absolut Fo r
bud, og hævdede det trods gentagne Henstillinger
fra Klokkeren. Klokkeren bad saa om Stipendiebe
styrelsens Svar i Form af et Opslag; men Provsten
vilde selv tale paa en Regensgeneralforsamling. Han
kom, forsvarede sine Anskuelser „at Aftenselskaber
med Damer ikke kan holdes uden Regensprovstens
Tilladelse, og den vil i Reglen ikke blive given“, og
gik igen under Tavshed; derefter vedtog Generalfor
samlingen en fornyet Henstilling til Provsten med
Erklæ ring om, at de følte sig krænkede ved Forbudet;
Adressen fik 98 Underskrifter og den overraktes Prov
sten, som saa til alles Forundring meddelte, at han
ved Generalforsamlingen havde ventet Diskussion om
Sagen; nu vilde han ikke h indre Alumnerne i at mod
tage Besøg af Slægt og Venner. Hermed endte det
122




