118
gen: „Vi, Konge af Grønland med omliggende Øer
o. s. v. gør vitterligt, at ingen uden vi alene vide, hvad
der tjener til vore Undersaatters Vel,“ altsaa Hentyd
ning til Frederik VI.s Svar paa Trykkefrihedsbegæ
ringen. Men derfor fik de kun med Vanskelighed Til
ladelsen næste Aar, og da klagede Provsten over Spek
taklet, saa Fakultetet 1837 gjorde saadanne Indskrænk
ninger i Tilladelsen, at Alumnerne ej benyttede sig
deraf, men 1838 i Stedet for opførte „Ulysses von
Ithacien“ og Aaret efter Plougs Studenterkomedie:
„Den forvandlede Regensianer.“ 1842 bad Alum
nerne atter om Tilladelse til at holde Fastelavns
løjer, hvad der afsloges, hvorefter 85 Alumner pro
testerede imod, at man saaledes berøvede dem Ad
gang til en i sig selv formentlig uskyldig og an
stændig Fornøjelse, og at Fakultetet altid lod sig
lede af Provsten, „der ikke kunde skrive en Betænk
ning uden at fremkomme med Betænkeligheder.“ Re
sultatet blev en alvorlig Næse til Underskriverne og
et nyt Reglement fuldstændig i Provstens Aand. Gan
ske vist opretholdt Fakultetet den ved „magna carta
af 1792“ givne Form og lod et Udvalg paa 5 Mand ned
sætte; men disses Ønsker om Musikfrihed, om en Orga
nisation af Regensianere med 5 for Generalforsam
lingen ansvarlige Inspektører o. s. v., toges der ikke
ringeste Hensyn til. Reglementet af 1843 forbød tvært
imod alle Drikkelag og lignende Lystigheder i Gaarden
og paa Værelserne, og gav kun Alumnerne Ret til at
holde Møder i Regensanliggender, naar Provsten gav
Tilladelse og havde faaet Anledningen at vide, ligesom
Udfaldet skulde meddeles ham ; derimod var der til
Provstens Fortvivlelse intet Forbud mod Sang i Gaar
den; men den gamle Indskrænkning stod stadig ved
Magt, og forglemte nogen den, fik han straks Provsten
eller „Jam ben“ i Hælene.
Stemningen mod Provsten blev derfor mere og




