114 / 139
114
det, i højst 1 Time tillades, men aldrig senere end Kl. 11.
Regensianerne, som efter Fakultetets Brev af 1792
„jo bedst selv vidste, hvad der trængte til Forandring",
var ikke glade ved dette Forbud ; i Nyerups Tid var
der aldrig lagt H indringer i Vejen for deres Gøren og
Laden, naar den blot holdt sig indenfor de fastslaaede
Former. Dette Forbud vakte en Del Bitterhed. Men
man trængte den tilbage af Glæde over den samme Aar
stiftede berømmelige Læseforening. Tanken i denne
var, at Alumnerne skulde slaa sig sammen og ved
Indskud, eventuelt med Hjælp fra Kommunitetet, holde
de vigtigste, oplysende T idsskrifter og anskaffe de
ønskelige Flaandbøger.
P lanen var udkastet af Student K rarup og ført
videre af Provsten og Studenterne Bang og Muller;
81 Alumner indmeldte sig straks. Universitetsdirek
tionen bifaldt Planen; Institutionen fik Husly, Brændsel
og Inventar paa Gaarden, og Kommunitetet ydede
Tilskud ved at abonnere paa et P a r tyske theologiske
Tidsskrifter. Den 18. December blev Lovene endelig
vedtaget paa en Generalforsamling; Formaalet skulde
være „at fremme sand, videnskabelig Aand, selvstæn
dig Tænkning, almindelig Dannelse og en livlig Idé
kommunikation blandt Alumnerne." Tilsynet fore
toges af Alumnerne selv. Medlemmerne betalte 2 Mk.
maanedligt, og Medlemmer af Foreningen, som flyttede
fra Regensen, kunde endnu et Aar blive i Foreningen.
1832 aabnedes Læseforeningen, og Fakultetet ytrede
et Aar efter sin største T ilfredshed mød den og dens
videnskabelige Resultater; ja, senere bifaldt den endog
den Generalforsamlingsbeslutning, at udflyttede Med
lemmer foreløbig kunde vedblive at staa som Med
lemmer, og Foreningen voksede til i 1834 at have 119
Medlemmer.
Men saa kom Slaget. En i Læsestuen fremlagt
Ankeprotokol brugtes, som altid, til Privatskænderi,