112
ind i liam ubekendte Alumners Værelse eller
0111
Væ
relsernes Beboeres Forundring, naar han saaledes
dukkede op, hvilket lyder mærkeligt i en Nutids-
regensianers Øren, da alle kender hinanden og med
rolig Sjæl trækker Veksler paa Næstens Hjælpsomhed.
Man ser ogsaa i „Genboerne'4, hvorledes Kontuber
nalerne egentlig føler sig knyttede sammen uden dy
bere venskabelig Kontakt med de øvrige Regensianere.
Senere h a r Regenslivets Charme ofte netop bestaaet
i de Venskabsbaand, som saa let knyttedes derinde med
6—S ligesindede Alumner. Det var dog først i Tred-
serne og Halvfjerdserne, da de „regenspolitiske" For
hold blev et nyt Bindeled mellem Alumnerne, at de
større Kliker voksede frem.
Mens Talen er om Hostrup er det bedst et Øjeblik
at mindes Regenskomedierne. 1838 blev Regensianer
nes Fastelavnsløjer forbudte paa Gaarden; de op
førte da „Ulysses von Ithacia" ude i Byen, men høstede
næppe synderlig Æ re derved, da Hovedrollens Frem
stiller synes at have været re t beskænket. Næste Aar
skrev saa Carl Ploug Parodikomedien paa Capriciosa:
„Den forvandlede Regensianer", som ogsaa opførtes
udenfor Gaarden og gjorde stor Lykke. Der va r vel tid
ligere skrevet Studenterstykker, som delvis foregik
paa Regensen saasom Baltasar Bangs „København", og
i et af Hostrups Rusarbejder, som kun opførtes i p ri
vate Kredse, lagdes Scenen til den gamle Gaard og selve
Regensprovsten optraadte. At forbigaa F. Fabricius
Studenterkomedie fra 1833 „List og Magt", eller „Det
var som Fanden" vilde være utilstædeligt, da Helten
er Regensianer, skønt der kun er ringe Regensaand
deri. Men Plougs Stykke var det første, som i
egentligste Forstand var kendetegnet af Regenslivet,
selv om Ploug, da det blev skrevet, i flere Aar
ikke havde været Alumne længer. Stykket er meget
tarvelig gjort og ikke uden en noget saftig Dialog;




