108 / 139
108
lene, skulde fordele deres Arbejde, udbetale Lønnen
og antage eller afskedige dem.
Blandt de talrige Karle, som ha r været inde paa
Regensen, er der enkelte, som h a r forstaaet at sætte
sig i et særligt Fortrolighedsforhold til deres Herrer.
Hosti up omtaler, at hans Karl Jesper Tandholdt sør
gede med yderste Omhu for de Alumner, han gjorde
Tjeneste hos, og endogsaa Maaneden igennem kunde
holde Madskabet fuldt, naa r han saa blot efter Kommu
nitetsudbetalingen fik sine Udlæg dækkede; det var
samme Karl, som sagde: „Mine H e rre r faar altid god
Karakter til Eksamen, fordi jeg sørger for, at de kom
mer tidlig op
0111
Morgenen." I T redserne fungerede
den hø jtpriste Lars Eriksen, der ogsaa af egen Pung
ofte maatte lægge ud for Alumnerne, og som endogsaa
paatog sig saa delikate Kommissioner, som at indkøbe
Fødselsdagsgaver til sine H errers Forlovede. Og baade
Firsernes, Halvfemsernes og det nye Aarhundredes
Alumner vil ved Navnet „Dag-Frederiksen" mindes
den gamle trofaste Dagvagt og hans store Kærlighed
til Regensen. Han var endnu af den gamle Type, og
han holdt stæ rkt paa, at der mellem Alumnerne og ham
var en Afstand, som det var usømmeligt at formindske.
Da nogle Alumner 1894 havde givet ham nogle Frib illet
ter bl en Teaterforestilling, hvor de medvirkede, afleve-
veredc han dem senere til Provsten efter moden Over
vejelse med den Bemærkning, at det ikke sømmede
sig for ham „at grine af sine Lierrer".
En Karl al en helt anden Type var Halvtredsernes
Christen Johansen Hornum, der forfattede meget
skønne Romaner, hvori han opkaldte Helte og Skurke
efter de Alumner, han elskede eller hadede, og hvori
den sande Gentleman altid viser sig derved, at han
givei sin Tjener eller Opvarter rigelige Drikkepenge.
Trods de af Provst Petersen anskaffede Portnøgler,
blev Vindueskravleriet stadig ved; endelig 1859 endte