104 / 139
104
stærk Debat, hvor bl. a. Hørup talte mod Planen,
vedtoges det at indbyde 32 Slesvigere til at bo paa
Gaarden; de lod til at befinde sig vel, og Regensianer
nes Begejstring var stor. Selv Hørup forstod Provst
Gi am snildt at afvæbne ved at bede ham fungere
som Vært for Provstens Gæster; saa alt gik saare vel.
20. Regensens Embedsmænd og dens økomom iske
S tyrelse i det 19. Aarhundrede.
Det er allerede tidligere omtalt, at i Retning af
matei ielle Goder, var 19. Aarh. en Fremgangstid. Reg
lementet af 1818, som forandrede det tidligere af 1777
havde et besynderligt indviklet System. Alumnerne del
tes i 3 Klasser paa 60,40 og 30 Ploveder og fik henholds
vis 1 Rdl., 9 Mk. og 2 Rdl. ugentlig; detteKlassesystem
vedblev indtil 1848. Regens- og Kommunitetsbeneficiet
er stadigt forhøjet, i 1848 til 10 Rdl. maanedlig, i 1856-
til 15 Rdl. og 1875 til 40 Kr. o. s. v., indbi d^t nu
endelig fra 1901 h a r naaet en saadan Størrelse (50 Kr.),
at det væsentligt kan tillade en Alumne at eksistere.
Portionernes Antal er stadig jævnt steget; nu nyder
185 Alumner Kommunitetet.
E fter 1818 vedblev det theologiske Faku ltet sta
dig at være Stifteisernes øverste Myndighed indtil
1845, da en Bestyrelseskommité af 3 Konsistoriums-
medlemmer, to Theologer og en Jurist, valgtes af Kon-
sistorium, og 1876 afløstes den ene Theolog af en frit
valgt Professor. Regensprovsten blev efter Nyerups
Død udnævnt af Kongen, istedetfor af det theol. Fa
kultet. Paa Nyerup fulgte Prof. C. F. P e t e r s e n
til 1859; derpaa den højtelskede Prof. F. J. T. G r a m
bl sin Død 1871; og derefter Prof. N e l l e m a n n , til
han blev Minister, hvorefter han et Aars Tid lod Em
bedet bestyre ved Viceprovsten; 1876 gav han dog de-
finibv Afkald derpaa, og nu udnævntes Prof. J. L.