101 / 139
101
Disse Demonstrationer kan synes vor Tid ube
tydelige og virkningsløse Smaatterier; men for Sam
tiden stod de i et andet Lys. København var endnu
en lille Ravnekrog, hvor Rygtet tog F a rt ved mindste
Lejlighed, og Rorgerne havde Opmærksomheden hen
vendt paa, hvad Studenterne, specielt deres eneste
almenkendte, mere fritstillede Korporation, Regensia
nerne, gjorde. Bagateller som Fastelavnsgildet 1835,
der senere bliver omtalt, forvrængedes af Rygtet der
hen, at Regensianerne havde slaaet til en som Stemann
udklædt Dukke; Folkets Misstemning skaber nyt og
tillægger Regensianerne det, som det selv ønsker gjort.
Og Øvrigheden passer paa; man ser en Politiassistent
møde paa Læsestuen og forlange et enkelt Nummer
af en norsk Avis udleveret. Og da Regensianerne
1837 skulde i Skoven, gik det over den ganske By,
„at hele Regensen skulde køre til Charlottenlund,
saa at der ingen Vogne vilde være at faa den Dag i
Byen“, og Politidirektøren lod højtideligt forspørge,
hvorvidt det forholdt sig rigtig. Sandheden var, at
Regensianerne g i k til Skoven, fulgte af Karlene, som
ba r Smørrebrødskurvene.
Regensen skulde endnu en Gang spille en Rolle
i den politiske Historie. Da Frederik VI. gik bort,
ventede man af Christian VIII en konstitutionel For
fatning; samme Aften, Kongen var død, afholdtes der
et Studentermøde under Lehmanns Ledelse i Hotel
d’Angleterre; en Adresse fik 426 Underskrifter og
overraktes Kongen næste Dag; den var conciperet og
renskrevet paa 2. Gang 3. Hvorledes denne Adresse
med Modadressen og Antiadresse-adressen gav Anled
ning til Stiftelse af et „Studentersamfund14, som Kon
sistorium forbød og fik Politiet til at ophæve, hø rer
ikke hjemme lier; men det viser tydeligere end alt
andet, hvordan vore hjemlige Smaauroligheder og
E fterretningerne om de tyske Studenterdemonstratio