100 / 139
100
Provsten ikke turde give dem Lov til; man bragte
da David en Hyldest paa lians Bopæl. Fakkeltoget
til A. S. Ørsted 1835 skulde være udgaaet fra Regensen,
og tidligere havde Regensianere tænkt at hylde dels
Kongen, dels Schleiermacher med en lignende Op
mærksomhed. Ogsaa i ren t indre Universitetsspørgs-
maal, som da der var Tale
0111
at give hver T ilhø rer i en
Forelæsningsrække sin bestemte Plads, udgik og orga
niseredes Studenternes Modstand fra Regensen. .Man
blev urolige i Kancelliet og isæ r blev det galt, da
der 1835 rund t paa Universitetet opsluges Plakater,
som sammenkaldte Studenterne til Møde i Regens-
gaarden, for at man samlede kunde give Statsm inister
Stemann et Pereat paa Grund af Trykkefrihedssagen.
Kun H. C. Ørsteds og Sibberns personlige Indgri
ben forhindrede det. Saa det er meget forstaaeligt,
at Konsistorium tilsidst blev bange og 1830 forbød
enhver Afbenyttelse af Regensen til Studenterforsam
linger om almindelige Anliggender.
Som man ser begyndte Regensianernes politiske
In teresser at vende sig. Tidligere havde deres De
monstrationer altid været yderliggaaende Udslag af
loyal Tænkemaade; med 1835 begyndte Liberalismen
at hæve Hovedet; Alumnerne viste sig som „Selskabet
til Trykkefrihedens rette Brug“s varme Beundrere, og
da Stænderforsamlingen i Roskilde skulde aabnes, val
fartede talrige Alumner derud i den tidlige Morgen
stund efter
0111
Aftenen at have brag t Provsten en
Kattemusik.
Og som Aarene gik tog Bevægelsen F a rt til Ven
stre. Da Bønderne 1838 fejrede 50 Aars Dagen for
Stavnsbaandets Løsning, besluttede en Del Regensia
nere med andre Studenter og Borgere at hylde de
paa Bel levue samlede Bønder, og trods Provstens Chi-
cane kom Toget i Stand. En Regensianer, den senere
Højskolemand, Vilh. Schøler fik derved Impulser for
hele Livet.