96
gensianerne liavde omdelt „Breve til Adam Oehlen-
schlåger1' med Henvendelsen til Studenterne om at
fælde Dom.
18. Regensianerne og de andre Studenter.
Indirekte kom Begivenhederne i Begyndelsen af Aar
hundredet til at spille en overmaade stor Rolle fo r Re
gensen; Oehlenschlågers Frem træden, Tylvtens Fejde
med Baggesen senere, hele Tidens æstetisk-romantiske
Interesse vakte de Unges Meddelelsestrang. Regensen
blev Studenternes faste Borg. Der var altid Venner at
træffe, Folk at tale med; da smaa 3—4 Mands Selskaber
paa Regensværelserne sprængtes; nu trængte man til
de store Kredse; Studenterne opdagede Regensgaarden
som Samlingsplads, og snart blev den Midtpunktet for
Byens yngre Akademikere. Da Professor Treschow
drog til Norge og Studenterne vilde fejre hans Afsked,
blev Regensen Stedet, hvor Kantaten indøvedes og P la
nerne lagdes. Og 1815 skriver P. H iort med Hen
tydning til „Kroen“, hvor en Mængde Studenter daglig
samledes; Hos Spisevært Hartmann paa Regensen
havde Samtalerne denne Vinter begyndt at hæve sig
over Snaps og Tobak“ ; man besluttede nemlig at
udpibe „Betlerpigen“ af N. T. Bruun, som stempledes
som aandløst og uanstændigt. Udpibningen lykkedes
som bekendt komplet. Poul Møller, Sø toft og H jort
deltog i Kampen.
Regensgaarden var Aften paa Aften i de føl
gende Somre den akademiske Ungdoms Samlings
plads; stadigt afholdtes der smaa improviserede Gilder
i Gaarden, og Sangen lød til langt ud paa Natten. Im id
lertid kom der uventet 1820 fra Fakultetet O rdre om,
at Møderne ikke maatte holdes længere end til Kl. 12.
Harmen var mægtig; man havde ganske glemt, at Fa
kultetet havde noget at sige, og man vilde ikke lade sig




