93 / 139
98
saa han kunde købe en Billet til anden Etage, hvad der
naturligvis med Glæde tilstodes ham.
Ved dette fortrolige Forhold kom den gamle Mand
til paa mange Punk ter at se med venligere Øjne paa
Alumnernes Forhold, end man ellers kunde vente;
det viser sig typisk i hans Stilling i Sagen om Port
lukningen.
Det var, efterhaanden som Tiden gik, bleven
mere og mere almindeligt ude i Byen at trække Sel
skabers og Festers Afslutning ud til efter det bræn
dende Tidspunkt Kl. 12, da Porten lukkedes. Man
begyndte saa at kravle ind ad Vinduerne, som Begel
h ju lpet af Vægterne, og det blev efterhaanden den al
mindelige Skik, indtil Provsten en Gang opdagede det
og ved el Opslag henviste til Alumnernes Erklæring af
1792. Næste Dag indgav saa 63 Alumner Andragende
om Omordning af Portforholdene. „Passagen gennem
Vinduet er hidtil som uundgaaelig nødvendig af Politiet
og Begensianerne bleven ignoreret, og uden at træde
Sandheden for nær, tør vi tilføje den Forsikring, at
Brug i dette Tilfælde meget sjældent h a r foraarsaget
Misbrug; men nu, da vore Forgængeres stærke Ord har
sat os i Forlegenhed, se vi os nødsagede til at søge om
H jæ lp /' Provsten fik det ordnet saaledes, at de Alum
ner, som ønskede at blive ude til sent, fik Portnøglen
hos ham.
Men den Flistorie, som tydeligst af alt viser hans
Kærlighed til Alumnerne personlig og hans Iver for
Regensens Ære, er dog følgende Beretning om hans
energiske Optræden mod nogle ondsindede Rygter om
hans kære Regensianere:
Under Jødefejden den 5. September 1819
stod nogle Regensianere roligt og fredeligt ved Porten
udenfor Regensen; en patrouillerende Løjtnant viste
sig grov mod dem, og de joges ind i Porten med Bajo
netterne. Næste Aften gentog Scenen sig med en ny