88 / 139
Indpas i Danmark, og selv Stiftelsens høje Stvrelse
blev smittet deraf, hvilket viste sig paa den mærkelige
Maade, at det theologiske Fakultet paa en lang og uklar
Skrivelse om Regensforhold fra Provsten gav det libe
rale Svar, som er bleven Regensianernes magna c a r t a :
„Da Fakultetet er af den Tanke, at Regentsianerne af
flere Aars Erfaring selv bedst maatte vide, hvilke Mang
ler de troe at behøve at afhjælpes ved Opvartningen og
den indvortes Orden paa Regentsen, og maaske og
kunde vide de nemmeste Midler til at afhjælpe dem;
saa anmode vi Deres Velbyrdighed, at de i den Hen
seende vilde erfare nogle af de ældste og blandt Regen
sianerne selv mest ansete Alumnorum collegii regii
Tanker og Forslage, og samme med Deres Velbyrdig-
heds egen Betænkning indsende“ d. 22. Sept. 1792.
Hermed gaves der Alumnerne en vis, om end ringe
Ret til at udtale sig om, hvad de ansaa for at være til
Gavn og til Skade for dem selv; hvad Anerkendelsen
af denne Ret ha r betydet for Regenslivet, ved enhver
Regensianer.
Ny erup beretter nu videre om den første Regen
sianer-Kommission: „Ifølge heraf sammentraadte da
de 10 ældste Alumni paa Stiftelsen med to Decani
Inspectores i Spidsen og, opfordrede, som de vare, til
at lægge alle lønlige Rræk for Dagen, glemte de heller
Intet af, hvad Tidernes Tarv og Dagens Tone kunde
synes at give dem Føje til, om ikke at æske, saa
dog at ønske iverksat.“
Skrivelsen fra Kommissionen til Fakultetet be
gynder naturligvis med en Slags Menneskerettigheds-
Erklæring: „Den høje Stifters Hensigt med Regentsens
Opbyggelse og Indretning var at skaffe det Antal,
denne Bygning kunde rumme, fri Logis; men denne
gode Flen sigt er kun for en Del opnaaet. Det indsees
let, naa r man bestemmer, hvad der hø re r til Logis,
nemlig Værelse, Seng, de uundværligste Meubler, den