94 / 139
94
Officer, men denne Gang ligefrem angreb Løjtnanten
i Porten Studenterne med Kolbeslag og Sabelhug og
„brød vor IIuus- og Gaardfred“ ; flere Alumner ramtes,
en saaredes og Portnersken blev ganske forslaaet.
Nyerup klagede øjeblikkelig til Politidirektøren, til
Kommandanten i Byen og til Studenterkorpsets Chef,
og næste Dag skriftligt til Politidirektør og Consisto-
rium. Da Rygtet alligevel udpegede Regensianerne: som
Deltagere i Spektaklerne ude i Byen, undersøgte Nye
rup Sagen nøjagtigt og indrykkede derefter følgende
Erk læ ring i Adresseavisen: „Da ingen af alle de paa
Regentsen boende H e rre r Studenter h a r paa fjerneste
Maade havt den allerm indste Andeel i de her i Sta
den i de tvende Aftener den 4. og 5. hu jus forefaldne
Pøbeloptrin, erk læ rer jeg den, som paastaar det Mod
satte, for En, der farer med aabenbar Usandhed.“
Denne Erklæ ring fra den varmtfølende gamle Herre
h ja lp ; en Kommission nedsattes, og dens Dom faldt
ud til Regensianernes Fordel, mens Løjtnanten fik
Arrest.
De tunge Aar i Aarhundredets Begyndelse fik ikke
direkte nogen stor Indflydelse paa Regensen. Univer
sitetets Brand bevirkede, at man en Overgang, til den
njæ bestsal var opført, henlagde Universitetsfesterne
og Promotionerne til Regenskirken. Salen benyttedes
ogsaa en Tid til Auditorium, og heroppe var det, at de
karakteristiske Sammenstød mellem den gamle, ra
tionalistiske og den nye, levende Theologi fandt Sted.
Her holdt den unge Grundtvig 1810 sin berøm te Dimis-
prædiken over: Hvi er Herrens Ord forsvundet af
hans Flus? og he r foregik 1824 den virkelig forargelige
Scene mellem den 74-aarige Professor Hornemann og
Pastor Thisted. Professor Hornemann hørte til den
gamle Skole; i Slutningen af 18. Aarhundrede havde
han næsten vakt Forargelse ved sin nonchalante Maade
at behandle Biblen paa. Det var ham, som i sine Fore