Formænds Tid, men som jeg forrige Vinter afskaffede,
nemlig, at Alumni blev indladt gjennem Provstens
Dør, paany skulde indføres."
Alle Punkterne med Undtagelse af det første, blev
bevilget, og Værelserne gjordes hyggeligere, Lofterne
maledes og gibsedes, og i Steden for de gamle Sten
gulve lagdes der Brædder overalt.
17. Regensen i Begyndelsen a f 19. Aarhundrede.
Med det 19. Aarhundrede kom Regensens bevæ
gede Tid. De politiske Rørelser virkede ogsaa indenfor
de røde Mure; Modsætningen mellem de ældre kon
servative Styrere og de yngre frisindede Alumner
viste sig ogsaa herinde fuldt saa bitter som noget
andet Sted. At Sejren tilfaldt Ungdommen er jo en
given Sag; den enkelte kan ikke staa mod en almindelig
Strømning. Aarhundredet bragte Alumnerne Friheden.
Men Aarhundredet gav mere; de aandelige, æstetiske
og videnskabelige Interesser fik Lov til at udfolde
sig frit og ubundet; det daglige Tilsyn med Studierne
forsvandt; i Stedet for udvikledes hos Alumnerne f ø
lelsen af Pligten til Flid. Resultatet blev, at en Række
af Landets dygtigste Mænd udgik fra Gaarden, og
endelig ha r det svundne Aarhundrede uden Kamp
skænket Alumnerne rigere materielle Goder, sundere
Forhold, større Hjælp, og lykkeligere Stilling.
Naar den første Tredjedel af Aarhundredet altid
paa den, som vil sætte sig ind i Regensens Historie,
gør det lyse, festlige Indtryk, som kun en inspireret
og lykkelig Tid kan bevirke, saa ligger Grunden vel en
Del i den almindelige nationale og kulturelle Vækkelse,
som da gik over Landet, og som ogsaa fyldte Alum
nerne; men ikke mindst ligger Skylden derfor hos Re
gensens Leder, den elskelige Provst, Prof. Rasmus
Nyerup. Hans rolige, venlige og glade Optræden over




