92 / 139
92
for dem, forstode alle, og de vidste, at de altid havde
en forstaaende Ven i ham. Hans Fødselsdag var altid
I estdag, og ved hans oO-Aars Jubilæum som Student
beredtes der ham stormende Ovationer.
Ved R egensjubilæet 1823 var en af Viserne stilet
til ham; den er skrevet af C. H. Visby og h a r de to
kønne Vers:
Du hader ej Munterhed, hader ej Sang,
Men frit vil Du, Visen skal lyde!
Med Jublen vi samledes mangen en Gang
For he r ret vor Frihed at nvde.
Vi kj endte ej Tvang
Men frit vor Sang
Sig over gjenlydende Mure svang.
Som Bogen, saa h a r Du Studenten jo k jær
Og gjerne hans Bedste Du søger;
Vor N y e r u p , Du sysler saa husligen her
Imellem Studenter og Bøger.
Du sparer ej Flid
Og mindre Tid;
Vor Fader, vor Lærer, vor anden Hviid!
Da Nyerup 1829 døde, blev Liget hensat i Re-
genskirken, som var betrukken med Sort, og Regen
sianerne ba r hans Kiste til Assistents Kirkegaard.
Af de talrige Anekdoter om det nære Forhold,
Nyerup stod i til sine Alumner, skal h e r fortælles
et P a r af de mest betegnende. Nyerup havde en Gang
besluttet at gaa i Pa rte rre t paa det kongelige Teater;
men maatte mismodig blive udenfor, da Parte rre t var
udsolgt, og han ikke havde flere Penge med; da en
Regensianer nu kom forbi, fortalte Provsten ham,
at han kun havde 3 Mark med og nu ikke kunde
komme ind og bad derfor Alumnen laane ham 1 Mark,