GammeltOgNytFraRegensen

læsninger sagde: „Ja, her har nu Apostelen forgalo

peret sig“, og som ganske vittigt hentydede til Hofmæn-

denes Uangribelighed ved som Forklaring af Kains

mærket at sige:

„0111

det nu var det hvide eller det blaae

Baand Kain fik, ved man ikke; men fra da af turde

i hvert Fald ingen gøre ham noget.1 Ogsaa det berømte

Udbrud ved en Examen: „Det e r saamænd galt nok,

hvad Apostelen siger, men De gør det ti Gange væ rre'1,

skyldes ham ; saa man forstaar, at en Mand af hans

Tænkemaade ikke stod højt i Kurs hos Grundtvig

og hans Tilhængere. 1 sine senere Aar havde han

ogsaa af al Magt søgt at bekæmpe „Phantasiens Ind-

blandelse i Philosophie og Theologie1. Ved paagæl

dende Lejlighed havde Professoren begyndt Exegesen

af Galaterbrevet, da Pastor Thisted viste sig; Profes

soren holdt straks op, steg ned ad Kathederet og gik

Gæsten i Møde — efter gammel Skik — og anviste ham

Plads um iddelbart ved Kathederet; han talte derefter

videre over, „at det hovedsageligt er Menneskets

fornuftige Natur, som hæver dem over Dyrene.“ Han

citerede en af sine Bøger og lod den cirkulere, idet

han rakte Præsten den. Denne tog imod den, men gav

den ikke fra sig. Efter Timen rakte han Professoren

den tilbage med Bemærkningen: „Den Bog er taabe-

lig nok.1 Mod denne stødende Taktløshed indgav Til

hø rerne en Klage, dateret Begensen, til Bektor; men

Professor Hornemann lod Sagen falde med den ond

skabsfulde Bemærkning, at da Pastor Thisted var kendt

for at være en hæftig Bestrider af Fornuftens Brug,

kunde hans Mening

0111

den af Prof. fremsatte An

skuelse, at Fornuften er Forskellen mellem Dyr og

Mennesker, ikke saare nogen. Hertil sluttede Uni

versitetet sig.

Ogsaa den store æstetiske Strid gaar over Begen

sen; thi Tylvten kaldtes frem, fordi Baggesen til Be