95
læsninger sagde: „Ja, her har nu Apostelen forgalo
peret sig“, og som ganske vittigt hentydede til Hofmæn-
denes Uangribelighed ved som Forklaring af Kains
mærket at sige:
„0111
det nu var det hvide eller det blaae
Baand Kain fik, ved man ikke; men fra da af turde
i hvert Fald ingen gøre ham noget.1 Ogsaa det berømte
Udbrud ved en Examen: „Det e r saamænd galt nok,
hvad Apostelen siger, men De gør det ti Gange væ rre'1,
skyldes ham ; saa man forstaar, at en Mand af hans
Tænkemaade ikke stod højt i Kurs hos Grundtvig
og hans Tilhængere. 1 sine senere Aar havde han
ogsaa af al Magt søgt at bekæmpe „Phantasiens Ind-
blandelse i Philosophie og Theologie1. Ved paagæl
dende Lejlighed havde Professoren begyndt Exegesen
af Galaterbrevet, da Pastor Thisted viste sig; Profes
soren holdt straks op, steg ned ad Kathederet og gik
Gæsten i Møde — efter gammel Skik — og anviste ham
Plads um iddelbart ved Kathederet; han talte derefter
videre over, „at det hovedsageligt er Menneskets
fornuftige Natur, som hæver dem over Dyrene.“ Han
citerede en af sine Bøger og lod den cirkulere, idet
han rakte Præsten den. Denne tog imod den, men gav
den ikke fra sig. Efter Timen rakte han Professoren
den tilbage med Bemærkningen: „Den Bog er taabe-
lig nok.1 Mod denne stødende Taktløshed indgav Til
hø rerne en Klage, dateret Begensen, til Bektor; men
Professor Hornemann lod Sagen falde med den ond
skabsfulde Bemærkning, at da Pastor Thisted var kendt
for at være en hæftig Bestrider af Fornuftens Brug,
kunde hans Mening
0111
den af Prof. fremsatte An
skuelse, at Fornuften er Forskellen mellem Dyr og
Mennesker, ikke saare nogen. Hertil sluttede Uni
versitetet sig.
Ogsaa den store æstetiske Strid gaar over Begen
sen; thi Tylvten kaldtes frem, fordi Baggesen til Be




