85 / 139
85
Til Maalet, de ved Fliid og vaagne Nætter søgte.
En grusom Armod dem forhindrede
at opnaae dette Maal —
de stræbte — klynkede —
og bleve — i Støvet.
Den nye Fundats af 1777 fejredes ogsaa med stor
Højtidelighed; særligt pointeredes det, at alle Stu
denter nu fik lige Adgang til Kommunitetet, hvilket
genialt behandledes som Duet mellem Religion og
Kundskab. Og om Aftenen var Regensen illumineret!
Men Regensen blev først til et Hjem, til noget,
alle Alumnerne omfattede som en Enlied, til noget
personligt paa den Tid, da Provst A. C. Hviid 1785 den
12. Maj fik den smukke Tanke at samle det, Regensen
betød for sine Alumner ved et synligt Tegn. Den Dag
plantede han Linden i Gaardens Midte og ridsede paa
en Rude i sin Rolig: „D. 12. Mai 1785 fa piantare un a r
bore nel mezzo della cortina.“ Ved Plantningen indskrev
han sil Navn blandt Regensens store Donatorer; thi
han skænkede med Linden Alumnerne en Skønhed, en
Finhed og en Festlighed, af hvis Tryllering ingen
Alumne nogensinde er bleven uberørt, og som ingen,
der er fanget af denne Kærlighed, nogensinde vil
glemme.
Provst Hviids Eksempel fulgtes i Tidens Løb af
Alumnerne; 1803 plantede 69 Regensianere udfor Kir
ken 4 Lindetræer; 1831 plantedes Lindene foran den
nuværende nye Fløj og 1837 og 1838 plantedes Vinran
kerne ved første og anden Gang af tre Alumner, Frø-
lich, Roysen og Hjorth, til Ære for Portnerens 3 Døtre.
Efter Hviid blev Gamborg Provst, og efter ham
Baggesen, som allerede tidligere var bleven Gamborgs
Vikar, „Viceprovst“, ligesom Nyerup blev hans Stedfor'
træder og senere afløste ham som Provst. Det var
utvivlsomt et Fejlgreb at sætte en Digter til at være