82 / 139
82
falede Officiererne ej at give Anledning til videre
Splid. “
Hvorpaa Politimesteren 3 Dage efter svarede:
„Den Promtitnde, hvormed Deres Højærværdigheder
have foranstaltet alt det, der stod til Dem for at holde
Regentsianerne herefter i vedbørlig Orden, hvorover
hidindtil af vedkommende Inspectorer ikke synes at
været havt fornøden Opsyn efter Fundatsen, forbinder
mig til al mulig Deference for de Forestillinger,
som det h a r behaget Deres Højærværdigheder i sær
deles ærede af 11. Majns at gjøre i Henseende til den
Allarm, som den 2. Majus entstod, ved det, at Politiet
efter Angivelse inqvirerede om Hazardspil i et Hus
ligeoverfor Regentsen. Jeg vil i Egard af Deres Høj
ærværdigheder sætte den derom her ved Retten be
gyndte Undersøgelse i Rero indtil videre, for at see om
Regentsianernes Opførsel i Fremtiden vil blive, som
jeg ønsker, da Sagen aldeles skal bortdøe, og jeg er
forvisset om, at Deres Højærværdigheder selv vil være
de første til at unddrage Studenterne Deres Beskyt
telse, hvis Udfaldet af denne Moderation ikke skulde
svare til vores fælleds Forhaabninger. F ra Politiets
Side ha r Studenterne ingen Rancune at befrygte, naa r
de vil være rolige; thi mine Betjentere kjende min
Tænkemaade altfor nøje til at vove at bryde Nogen,
uden at være visse paa, at jeg jo uden Skaansel vilde
ressentere alt det, der lugtede af Chicane, hvoraf jeg
stedse h a r været en Hader. Derimod forsikkrer jeg
mig ogsaa om, at Deres Højærværdigheder beordrer
Provsten og Inspektorerne at holde med muligste Flid
over Fundatsens herlige Orden, og især at paasee, at
Studenterne ikke vanære sig selv med saadan Opførsel,
som den 2. Majus; thi ellers nødes jeg til at tage virk
somme Mesures til at haandhæve Politiets Myndighed,
hvorfra jeg ikke kan eller vil tilstæde, at noget Corpus,
saa talrigt det end maatte være, skal unddrage sig.“