78 / 139
78
var ødelagt, tillodes det, at Klokken ophængtes, saa
Uret atter til Glæde for Regensianerne og det hele
Kvarter kunde slaa Fuldslag.
15. Regensliv i 18. Aarhundrede.
Vi vender nu tilbage til det urolige Aar 1734; i dette
Aar luede i Hovedstaden en vældig theologisk Kamp
mellem de Orthodoxe og Pietisterne, og her var na tu r
ligvis Studenterne paa Færde, specielt Klosterets
Alumner, som næsten alle var Tlieologer. Det blev
dog Kongen for meget, og under strenge Trudsler,
forbød han dem „at melere sig i de bedrøvelige,
og Studenterne dog ikke vedkommende Tvistigheder,
og nogen Persons Meninger og Skrifter at kritisere
en arm Dekan, som forsyndede sig herimod, forvistes
til Bornholm. Ogsaa ved selve Klosterøvelserne spo
redes Striden, som f. Eks. i følgende Ansøgning fra
2 Alumner om Fritagelse for at disputere, da det be
sværede deres Samvittighed: „Hvad sig theses phi-
losophicæ er anlangendes, da forstaar vi ikke philoso-
phiam, saasom det ikke er vor studium; thi at gøre
syllogismos logice med Alt det, dertil hører, med Be
hændighed at drage Falskhed og Sandhed, at lægge
Tiden an derpaa, agter vi unyttigt og for Skam og
Skade at være imod Jesu Christi Kundskabs Ypper
lighed og for det, vi ingenlunde behøver til at erlange
den aandelige Viisdom. Hvad sig theses theologicæ er
anlangendes, da bekender vi, at vi ikke uden vore
Sjæles Skade og Fordærvelse kan opponere og dispu
tere derimod; thi Christus siger: „Hvem, som nægter
mig for Menneskene, den vil jeg og nægte for min
hader, som er i Himlen“ ; nu enten vi opponerer imod
Christi Sandhed, hvad heller det er af Skrømt eller
Alvor, saa nægte vi samme dog.“ At en saadan be