81
være et Vertshus, men at Studenterne allene der faae
for Betaling Smørrebrød, et Glas 01, og Lys, og at der
vel spilledes „halv-tolv“ — et Navn, vi ej før have hørt,
— men at Banqven var ikkun 4 å 5 Mk., vi og maa
slutte, at ikkun to Begentsianere vare med i Spillet,
og ingen h a r nævnet os nogen af Regentsen som del
agtig i den Kasten med Sten d. 2. Majus, saa give
vi os, i Tillid til Deres Velbyrdiglieds bekjendte Ret
sindighed, den Frihed, at indstille i Deres gode Over
vejelse, om det ej havde været ønskeligt, at en Politie-
betjent, istedenfor saa strax at gøre Execution i det
Hus, saa nær ved Regentsen, naar dertil ej var højere
Aarsag end den, vi vide, havde givet Provsten i Re
gentsen eller en af os tilkjende, at Regentsianere der
sad silde om Aftenen og spillede, paa det vi i Stilhed
kunde forekomme dets Continuation, uden at noget
saadant havde paafulgt, som nu er skeet. Vi gjøre os og
det Haab, at ligesom vi efter Mulighed ville see derhen,
at Studenterne, og især de kongelige Alumner forholde
sig ordentligen, saa tilholder vel og Deres Velbyrdig
hed Politiinspecteuren, og Betjenterne, at de ej uden
Fornødenhed opirre eller insultere Studenterne eller
især Regentsianerne. Disse ere et Hundrede, og man
kan ej vide, hvor mange flere der ville gjøre eet med
dem, om det kom dertil, at Mængden troede sig af Mod
villighed og uden Føje at insulteres af Politibetjen-
terne. Ungdom og Visdom er ej altid samlede. En stor
Uro, til alle Retsindiges Misfornøielse, kan letteligen
foranlediges, men ej saa let stilles. Man veed, hvad for
mere end 50 Aar siden skeet er imellem Studentere
og adskillige Andre. Man forekommer heller, eller dog
saasnart muligt dæmper de første Begyndelser. Den
Uro, som imellem Officerer og Studentere begyndte
for omtrent 30 Aar siden i den daværende Kreds paa
Kongens Nytorv, stilledes strax, da Studenterne for
manedes af deres Foresatte, og Kongen alvorligen be-
6




