79 / 139
79
lærende Straale ikke faldt i god Jord ved Universite
tet, forstaar sig; men paa denne Tid var der saa stærke
Magter til Værn for Pietisterne, at Sagen ordnedes i
Mindelighed, skønt der havde været stærk Tale om
at ekskludere begge fra Stiftelsen. Og Sagen selv har
langt snarere gavnet dens Ophavsmænd end skadet
dem, da Forholdene var saa gunstige for ydre pie
tistiske Demonstrationer, at Lejlighederne lige overfor
Statsminister Holsteins Palæ i Stormgade hørte til
de d}rreste i Byen; thi alle theologiske Kandidater
vilde bo der; naar de da blot nogen Tid igennem hver
Morgen anbragte sig med himmelvendte Øjne i Vin
duet, var de sikre paa et godt Kald. Ja, endog saa ak
tuelle Fænomener som Tungetaleri optraadte paa
Klosteret; man ser saaledes, at en Student Lemming,
en Regensianer, anklagedes for Fakultetet, fordi han,
naar det var hans Tur, ikke bad den reglementerede
Bordbøn, men bad „som Aanden drev ham“, og da
det ikke tillodes ham, fordrede han Fritagelse for at
bede; ham gik det ikke saa godt, som de to andre;
han fik bestemt Tilhold om at holde sig til Reglen,
og hvis nogen anden Alumne begyndte paa samme
Vis, skulde han udstødes af Kollegiet. Det hjalp.
Forholdet mellem Regensens ret forskelligartede
Befolkning synes i Reglen at have været god. Til
Boligfællesskabet kom jo ogsaa det daglige Studie
fællesskab paa Klosteret, og det hører til Sjælden
hederne at høre om Strid imellem Alumnerne. En
enkelt Gang ses der dog at have været Bataille; det
var en første Paaskedags Aften 1756, at et Pa r island
ske Alumner kom meget fulde ind paa Gaarden og
yppede Klammeri med nogle danske Kolleger og trak
blank. En Dansk greb da en Kjæp, men faldt og fik i
samme Øjeblik et alvorligt Hug over Næsen; nu ilede
en tredje Islænder til og vristede Kæppen fra den
faldne. Konsistorium relegerede de to Islændere paa