83
Trods alle gensidige Smaafinter og Stikpiller faar man
dog el velgørende Indtryk af, at hverken Alumnernes
Vel eller Politimyndigheden laa i fejle Hænder.
Regensianerne har aabenbart paa denne Tid haft
Interesse for Hazard; thi faa Aar efter skriver Pro
fessor Balle til Provsten om at betyde Viceportneren
paa det alvorligste ikke at understaae sig til at tilstæde
noget Slags Spil i sine Værelser, af hvad Navn, det
og nævnes kan, og ikke sælge Brændevin, 01 & Vin
eller hvad der i Vertshus plejer at være tilfals, til de
Herre r Studenter. Ogsaa endnu senere var Portnerens
Lejlighed en Spillebule; en Aften overraskede Nyerup
nogle, som dér spillede Lotteri om Penge. Lotteriposen
konfiskeredes og Provsten mente dermed den hellige
Grav vel forvaret. Men de Spillende fik fra Køkkenet
fat i et Sold, hvori Brikkerne rystedes; deraf blev at
„solde'1 Navnet paa deres Besøg i Kroen; Benævnel
sen ha r siden faaet almindelig Plævd.
Men det var ogsaa galt, naar Alumnerne dyrkede
uskyldigere Sport, som Forbudet af 1789 viser, hvor
det af Hensyn til Ruderne forbydes herefter at kaste
med Snebolde i eller ved Regentsen, og det paalægges
Portner og Dagvagt at passe paa!
EtSpørgsmaal af Betydning er det, hvordan Regen
sianerne egentlig befandt sig paa Regensen. Ja, det vi
des der kun lidt om; direkte er det i den ældre Tid al
drig berørt, men undertiden kan man af Skrivelser
og Begivenheder danne sig et Begreb derom, og Svaret
bliver da. at Alumnerne til en Begyndelse næppe be
tragtede Bopælen paa Regensen som et særligt Gode.
Den strenge Tugt, de uhyggelige Omgivelser og det
ofte meget tvungne Kammeratskab stødte mange bort.
Omkring det 18. Aarhundredes Midte husede Regen
sen kun 80 Alumner; senere voksede Antallet stærkt,
idet det blev Skik, at man saa igennem Fingre med,
at Alumnerne tog Brødre eller Venner ind til sig; ja
6
*




