84 / 139
84
endog skolesøgende Børn kom paa denne Maade ind
paa Regensen. Del blev ogsaa Skik, at betrage Kom
munitetet som noget for sig og Regensen som noget
andet; saaledes at mange blev paa Regensen, efter at
deres Kommunitetstid var udløben, og deltog i Lig-
bæringen. Det var ogsaa bleven en Slags Skik, at Re
gensianere lod sig betale af Kontubernalen for at
flytte ud.
Under disse Forhold forstaar man vel, at den
Straf, Konsistorium fastsatte for den, som ikke kom
hjem i rette Tid, at han skulde gaa Glip af deL næste
„Pengelig“, blev illusorisk; de fleste klarede sig
paa en eller anden Maade ligesom Baggesen —
der i Begyndelsen var Gratist —, som Rahbek
fortæller, ret ofte, naa r Regensporten var luk
ket, benyttede sig af Rahbeks Gæstfrihed i Retning
af al dele Natteleje; den Rahbekske Seng var et vel
kendt og meget benyttet Gode; engang laa de endog
fire sammen i den. Der begyndte ogsaa hos Alumnerne
at vokse noget op, som nærmest kan lignes ved en
Slags Kærlighed til Gaarden; man synes ikke tidligere
i nogen Grad at have fejret Regensjubilæer o. 1. og
ud over det traditionelle Mindebæger for Stifteren
Helligtrekongersaften, tænkte ingen videre paa Stif
teren eller Stiftelsen.
Men ved 200 Aars Jubilæet 1769 fandt man dog
Anledning til at holde Fest. Dekanerne skrev sir
lige og kedelige latinske Digte, men der var dog
en Kantate paa dansk af Peder Topp Wandall med
Arier, Recitationer og Kor. Et enkelt Stykke hidsættes
som karakteristisk Prøve paa Tidens Smag:
Forstand og Vid forglemt i Støvet laa.
De længselsfuldt saae op til Viisdoms Tempel,
Til Videnskabers Løn,
Til Lærdoms Ære,