76 / 139
76
et Kolbestød for Brystet, saa han døde, og en streng
Medfart overgik ogsaa den unge Henrik Steffens, som
paa denne Tid kom til og ønskede at naa sit Hjem,
der var afspærret; mens han talte med Officeren
herom, fik ogsaa han et Kolhestød, saa han tumlede
tilbage. Dette havde set saa raat ud, at Folks Ophid
selse steg og en larmende Mængde førte nu Steffens
til Raadhuset, hvor han klagede, og hans voldsomme
Udgydelser blev protokollerede. Det tog altsammen
lang Tid, og Mængden udenfor frygtede nu for, at ogsaa
han var bleven arresteret, og man gav sig til at bombar
dere Raadhuset med Sten, saa Steffens maatte ud og
vise, at han var fri, hvorefter Folk spredtes.
Forbitrelsen steg. En Hob Studenter drog til
Slottet, kom indenfor Portene og forlangte Audiens;
to tilfældigt udpegede Repræsentanter blev ogsaa mod
tagne af Kongen, som lovede Undersøgelse og Retfær
dighed. Imidlertid var ude i Byen Autoriteterne, som
havde den franske Revolution i Hovedet, bievne bange;
der uddeltes skarpe Patroner til Soldaterne, Artilleriet
kørte op og Kavalleriet jog gennem Gaderne. Den
følgende Dag frygtedes der nye Spektakler, hvorfor
Kancelliet lod Konsistorium vide, at det burde paase,
at Studenterne forholdt sig i Ro; men om Byens Nervø
sitet og Ophidselse, fortælles følgende lille Anekdote:
Studenternes Venner, Holmens Folk, vilde ikke
svigte i denne Strid; de sendte en Deputation afsted for
at tilsige Studenterne deres Støtte. Deputationen kom
til Regensen og forlangte at tale med Studenternes For
mand, hvorefter de vistes ind til Provst Gamborg.
Man tænke sig Forfærdelsen hos denne gode Mand —
der ellers uvisnelig h a r indskrevet sit Navn i den
danske Literaturhistorie ved sit berømte Forslag om
at forædle Fuglenes Sang ved Udsættelse af Harzer-
kanariefugle som Lærere i vore Skove, — da Deputatio
nen erklærede, at hvis Studenterne vilde afvadske